Artikler Interview

ISIS – giver verden gåder

Skrevet af Christian Klauber

ISIS’ strukturelle tilgang til deres musik afspejler sig både i tilblivelsesprocessen og deres albums’ tematikker. Men informationen ligger ikke lige for, og man kan godt forvente at skulle arbejde for den.

Der er mange lag i ISIS' musik og tekstunivers. Her gemmer sig både mystik og gåder. Men du skal arbejde for at få adgang til dem.

Der er mange lag i ISIS' musik og tekstunivers. Her gemmer sig både mystik og gåder. Men du skal arbejde for at få adgang til dem.

ISIS arbejder struktureret med deres plader. Ifølge bassist Jeff Caxide starter tilblivelsen af et nummer altid med, at en af gruppens medlemmer præsenterer en idé. På den måde begynder alle numrene som en slags blueprint, der efterfølgende arbejdes fokuseret og struktureret med. Samme struktur viser sig i, at også ISIS’ tekster ofte knytter sig stramt til en tematik eller et univers, der også peger bagud i ISIS’ katalog af udgivelser, f.eks. handlede ep’en Mosquito Control om dels moskitoer, dels kontroltårne, et emne, der reintroduceres på både Celestial og SGNL>05, begge fra 2001.

I drømmenes favntag
Også på det seneste udspil fra 2009, Wavering Radiant, er der et gennemgående tema – og det er ikke uden grund, at man indimellem føler sig hensat til et drømmeunivers. Caxide fortæller, at teksterne »har et koncept, men den information har vi ikke givet ud. Vi forsøger at holde det personligt, frem for at fortælle alle, hvad historien er. Men lyrikken er meget inspireret af drømme og Carl Jungs forfatterskab (schweizisk psykiater, der var pionér indenfor drømmetydning, red.).«

Også numrene i sig selv følger denne drømmelogik, hvor man undervejs synes at møde både smukke, varme drømme, men også groteske, skræmmende mareridt. Caxide synes også selv, at der er en klar parallel til drømme i ISIS’ musik: »Nogle gange har vores sange en slags drømmelogik, hvor de starter et sted og ender et helt andet sted, der er komplet anderledes fra udgangspunktet. Og der er ikke rigtig nogen logik i det, men på en eller anden måde passer det hele sammen alligevel.«

Man skal arbejde for det
Og når man hører dét, er det klart, at man gerne vil have indsigt i det univers, forsanger og sangskriver Aaron Turner udtrykker. Der er tydeligvis indhold i det, men som det så ofte er tilfældet med metal, er vokalen mixet på en sådan måde, at det er meget vanskeligt at opfatte meningen. Men heller ikke i bookletten til Wavering Radiant er der adgang til teksterne, og det er der åbenbart en mening med. Caxide griner i hvert fald, da jeg afslører mit ønske om at kende lyrikken: »Ha, ha. Det vil alle (læse teksterne, red.). Men igen, Aaron vil gerne holde tingene personligt. Måske for at få folk til at arbejde en smule for det.«

Det er ikke, fordi ISIS ønsker at være primadonnaer eller vil tiltrække opmærksomhed ved at være eksponent for mystiske, uforklarlige sange. ISIS tillægger bare deres lytteres forskellige opfattelser og fortolkninger af musikken stor værdi og er ikke er ikke interesseret i at diktere lytterens oplevelse: »Hvis man siger: ”Okay, her er, hvad det handler om,” fjerner det den individuelle oplevelse. Det er meget mere interessant, at man kan spille pladen for fem forskellige lyttere, der alle vil have forskellige oplevelser,« siger Caxide og fortsætter: »Vi præsenterer tingene lidt anderledes. Vi spiller musikken og vælger vores artwork, og så må vi se, hvad folk får ud af det. Der er for få gåder tilbage i verden. Med internet, Twitter og sms er det nemt at få adgang til information. Vi tilbyder et slags alternativ; at man skal grave lidt dybere, arbejde lidt hårdere for at finde meningerne bag, hvad vi laver.«

Aldrig mainstream
Måske er det en pointe i sig selv, at Caxide forestiller sig en lille gruppe lyttere. For selvom deres lyd nu – sammenlignet med tidligere plader – er mere tilgængelig, har det aldrig været et mål i sig selv at blive tilgængelige eller nå et større publikum. »Det er ikke kun vores musik, der har udviklet sig, men også folks smag, og hvad de har lyst til at lytte til, har udviklet og ændret sig. Vores type musik er måske en smule mere accepteret nu end tidligere. Folk ønsker at udforske nye områder, og tiderne har ændret sig, men vi bliver aldrig et mainstreamband, der tjener millioner af dollar.«

At lyden har udviklet sig og på en mere afbalanceret måde end tidligere formår at blande momentan skønhed og lejlighedsvis aggressivitet, handler også om, at man udvikler sig som menneske. Som Caxide tørt konstaterer: »Man får nye perspektiver på tilværelsen, efterhånden som man bliver ældre. Det er naturlig udvikling, at den musik, man skriver, når man er 30 år, er markant anderledes end den, man skrev for 12 år siden.« Den udvikling kan også tilskrives et eksplicit ønske i bandet om ikke at gentage sig selv. »Hvis vi finder os selv på vej ned ad en sti, vi allerede har gået på, vil vi utvivlsomt ændre på det, enten ved at fjerne det eller gøre noget ved lyden, så det ikke lyder som genbrug. Nogle gange er det noget, sangen nærmest dikterer af sig selv. Men det er en forskellig proces fra sang til sang.«

Fascination af mørket
Alligevel kan man – på alle ISIS’ plader – spore en uomtvistelig fascination af mørke; menneskets mørke sider og mørk, dyster lyd. Således også, da vi taler om ISIS’ inspirationskilder. Her nævnes Massive Attack og Burials tilgang til electronica, og der lægges vægt på, at det især gælder deres mørke lyd. I den snak dukker rap-gruppen Däleks dystre, industrielle lyd også op. »Dälek er, hvad rap angår, den bedste rapgruppe på jorden lige nu. De gør noget virkelig interessant og anderledes, som ingen andre gør. Det er vigtigt, at bands som dem eksisterer.«

Sådan kunne man måske også sige om ISIS. De formår at skabe en speciel lyd qua deres genreblanding og er netop på grund af deres eklektiske tendenser anderledes end mange andre lignende bands. Så – beskedenhed aside – har ISIS en betydning for, at metalscenen udvikler sig? Caxide svarer tøvende: »Måske,« men modererer dét svar med det samme: »til en vis grad. Men hvis man går længere tilbage, til bands som The Swans og Godflesh, så er de udgangspunktet for, hvad vi alle sammen gør lige nu. Især udgør The Swans et springbræt, og de influerede så mange bands, både os direkte, men også andre bands, der så igen inspirerede os. Jeg bryder mig ikke om at se mig selv som en del af et vigtigt band. Det må journalisterne sige. Jeg spiller bare musik og tænker ikke så meget over det.«

Deltag i debat