I sin første levetid (1969-72) hørte Träd Gräs och Stenar til den såkaldte svenske prog-bevægelse, der officielt blev født i forbindelse med festivalen Gärdesfesten i sommeren 1970. Bevægelsen, der trods navnet ikke kun inkluderede progressive rockbands, var en antikommerciel reaktion mod datidens svenske musikkulturelle miljø, hvor pladeindustrien kun ville signe bands med et kommercielt potentiale. Det krævede, at de modellerede deres musikalske udtryk efter tidens succesrige toneklange fra USA og England. Som modreaktion tog en del af prog-bevægelsens grupper – heriblandt Träd Gräs och Stenar – eksperimentelt afsæt i den svenske folkemusik, som de forsøgte at udvikle og modernisere i en hypnotiserende instrumentalrock.

Träd Gräs och Stenar har på Hemlösa katter, svenskernes anden udgivelse siden gendannelsen i 1995, bibeholdt udgangspunktet fra gruppens første år, men desværre ikke med samme påvirkelige effekt på lytteren. Overordnet består pladens numre af lange, monotone passager, der kun får livligt (og tiltrængt) modspil af freejazzede trommeslag. Kompositionerne gemmer et sted blandt de monotone rytmer på små detaljer, men de er så små, at man skal være en ualmindelig opmærksom eller tålmodig lytter for at opfange dem. Den påkrævede opmærksomhed er svær at opretholde, når gentagne rytmer med blot få forskydninger ruller af sted flere minutter i træk. Ofte sker der for alt lidt til, at Träd Gräs och Stenars trancerock kan holde interessen fangen.

Numrenes titler signalerer ellers, at svenskerne vil mere end at spille jammende instrumentalrock. De gemmer på en bagvedliggende idé, som giver numrene en merbetydning. ”Folkets lok i ubeveklig rörelse” inkorporerer en lokomotiv-imiterende effekt og består dybest set blot af en vedholdende og hypnotiserende rytme. På en gang både bevægeligt og stillestående. ”Sommerdisco” er fængende trancerock til svimlende dansere, mens “Hemlösa katter – till vankelmodets lov” som husvilde katte har en hvileløs natur og kan – trods et slæbende tempo – ikke finde ro. ”Svärmors brudpolska” er en tungt gyngende bryllupsvise med en folkemelodi som forlæg, og at lytte til ”Det oförmodade mötet i svampskogen”, der bygger sagte op til et udsyret klimaks, er som at være på svampetrip og pludselig blive overrasket af sine omgivelser – både de virkelige og de imaginære.

Tidligere har Träd Gräs och Stenar indspillet egenartede, krautrockende versioner af numre med Bob Dylan (”All Along the Watchtower”) og Rolling Stones (”(I Can’t Get) No Satisfaction”). Hemlösa katter åbner med et cover af  Teddy Bears Sthlm-nummeret ”Punkrockarn”, men trods et genreskifte fra det oprindelige forlægs eletropop føjer Träd Gräs och Stenar intet interessant til originalen i deres langsommere og tungere version af nummeret.

Sådan er også det generelle indtryk, pladen efterlader. Hemlösa katter er en krævende plade, som kun giver et moderat udbytte af ens anstrengelser foran højttalerne. Den formår sjældent for alvor at indfange lytteren – lytteren skal selv lade sig indfange af musikken, der vaklende balancerer på grænsen mellem at være hypnotisk og søvndyssende.