Birch Book: A Hand Full of Days
I Tove Janssons univers er naturen altid lige rundt om hjĂžrnet, lige uden for Mumihuset. Naturen med dens bakker, farverige blomster, eventyr og smĂ„ ondskaber, som ikke rigtig vil noget ondt. Alting er umiddelbart og udspiller sig i hverdagen â nĂ„r Mumitrolden skal pĂ„ eventyr for at undersĂžge, hvorfor jorden gĂ„r under, skal hans mor, Mumimor, fĂžrst lige smĂžre en madpakke. I dette univers gĂ„r Mumrikken rundt. Mumrikken er en enspĂŠnder, en loner, som altid dukker op, nĂ„r den rette Ă„rstid er kommet, og forsvinder igen, nĂ„r det er tid. Der hĂžrer ingen forklaring til, sĂ„dan er det bare. Mumrikken er melankolsk og ensom, men samtidig ogsĂ„ vis og i en fantastisk kontakt med naturen.
SĂ„dan en figur er manden bag Birch Book ogsĂ„. Han hedder egentlig Bobin, gĂ„r under navnet B’eirth, men bliver oftest kaldt B’ee, dels fordi dette navn kan udtales uden de store problemer, dels fordi hans far var biavler. Han stammer fra Amerika, men rejser nu omkring som troubadour klĂŠdt i renĂŠssancetĂžj. “The Stringed Spade” kalder han sin selvfremstillede bĂ„de seks- og nistrengede krydsning mellem en lyre og en guitar, for B’ee snedkererer alle sine instrumenter selv.
B’ee er bestemt et specielt bekendtskab og ikke en, man kan regne ud eller helt stole pĂ„. OmkvĂŠdet i nummeret “Nothing More” fra A Hand Full of Days lyder: »You don’t have nothing I want / there ain’t nothing more I have to give you / blow your own way, mark your own time / you never knew me, you never were the kind.« HĂ„rde ord, mĂ„ske, men bestemt ikke aggressive. Specielt sĂŠtningen »mark your own time« er kendetegnende for B’ee; for ham handler det ikke om at lukke nogen ude, men om ikke at fastlĂ„se mennesker i roller eller regne med dem pĂ„ en mĂ„de, der bliver besnĂŠrende for dem.
B’ee kendes bedst for sit projekt In Gowan Ring, som har udgivet plader siden 1993 og er kendt for en karakteristisk dronet lyd med rig brug af middelalderlige instrumenter, bjĂŠlder, trompeter, flĂžjte, tamburin, enkle trommer. A Hand Full of Days er “Volume III” i en rĂŠkke udgivelser under navnet Birch Book. Dette udgivelsesnavn spiller langt enklere, mere almindelig folkmusik uden den samme ornamenterede orkestrering. Her er det sangene i sig selv, der er i front og vĂŠk er de fleste syrede instrumenter. Stemningen er renere og nemmere at gĂ„ til.
A Hand Full of Days lukkes inde af den lille komposition “Birch Leaves”, som bĂ„de Ă„bner og slutter albummet. Dette er en tradition pĂ„ Birch Book-udgivelserne, de forrige slĂžjfer hed “Birch Bark” og “Birch Sap”. “Birch Leaves” introducerer lytteren til instrumentariet pĂ„ albummet og giver en forsmag pĂ„, hvor fyldig lyden kan vĂŠre, nĂ„r den foldes helt ud. “Birch Leaves” aflĂžses af “Feet of Clay” og en bĂžlgende basgang, stikkende guitarfingerspil og B’ee, der synger duet med sig selv. »Where are you going, where have you been? / marking a time inside your skin / another day come what may / you’re on your way with your feet of clay,« hvisker B’ee sĂžvnigt (bemĂŠrk forresten den gennemgĂ„ende reference til vandringen), hvorefter han nynner lidt, spiller lidt mundharmonika og virkelig virker som den ensomme, piberygende vandrer. Teksterne er udformede som fortĂŠllinger med vandringen, naturoplevelsen og det at skrive som tema, jeg’et er ikke centralt â det er i stedet jeg’ets mĂžde med, hvad det nu oplever pĂ„ vejen, hvilket oftest er »the skylight and the spring« eller en refleksion over livets gĂ„en forbi; »got no tear for the days gone by.«
En luftighed prĂŠger albummet. Der er hele tiden plads mellem anslagene, en masse luft i vokalen, selv bassen er rolig og afdĂŠmpet. B’ee har fĂ„et hjĂŠlp af Pascal Humbert fra Woven Hand, som ifĂžlge pressemeddelelsen spiller pĂ„ ‘bowed contrabass’. Lyden er fyldig og rund, alligevel elegant i baggrunden og slĂ„s an (eller stryges med bue) med en tilbagelĂŠnethed, en sĂžvnighed, der gĂžr, at man som lytter hele tiden lĂŠgger mĂŠrke til den, venter pĂ„ den. Stemningen bĂŠrer dette album, men det er sangene, der tager stikket helt hjem. “Feet of Clay”, “Stray Summer Song”, “Sad Song” og “White Angel” stĂ„r som de stĂŠrkeste numre i en rĂŠkke, hvor det er svĂŠrt at pege pĂ„ reelt svage numre.
Jeg lytter ofte til Birch Book om morgenen, da B’ees musik har en glĂŠde i sig, som er god at blive mindet om en tidlig morgenstund, desuden ogsĂ„ pĂ„ grund af det fantastiske nummer “Coffee Morning” fra det fĂžrste selvbetitlede album. A Hand Full of Days er nĂŠrmere et aftenalbum, et ensomt album til de sene timer nede ved bĂŠkken, hvor fiskene ikke rigtig bider pĂ„, og man har te pĂ„ kedlen over den Ă„bne ild. B’ee fortĂŠller gode godnathistorier, og han har taget mundharmonikaen med. A Hand Full of Days er et stĂŠrkt anbefalelsesvĂŠrdigt album til alle dem, der lĂŠnges lidt efter sĂ„dan en nat, og som altid har identificeret sig en lille smule med Mumrikken.






Synes du om dette indlĂŠg?
- Sunburned Hand of the Man: Fire Escape | 19.11.07
- Tenderloud: Shadow Red Hand | 18.12.04
- Max Richter: 24 Postcards in Full Colour | 12.12.08
- Eagle Seagull: The Year of the How-To Book | 12.03.10
- The Book of Daniel: Songs for the Locust King | 28.01.07

Hvor kan cd’en kĂžbes? Jeg har ledt flere steder uden held…
Hej Nicolas
Jeg har fundet den to steder:
http://www.autumnwp.com/catalog/product_info.php?cPath=22&products_id=2226
http://vs169042.vserver.de/shop/index.php?main_page=product_music_info&cPath=18&products_id=3311
Vh
Lasse
http://www.imusic.dk er ogsÄ en mulighed, hvis du foretrÊkker at fÄ sendt fra Danmark.
Mvh. Signe
Ellers kan du med fordel kigge hos udgiveren selv, http://littlesomebody.blogspot.com/ De vil nok blive glade for enhver direkte stĂžtte. Det er i Ăžvrigt en ret lĂŠkker udgivelse, posten bringer :)
Ja, det er ogsÄ muligheder.
En bestilling hos udgiveren foregÄr et par klik lÊngere vÊk end Christians link. Nemlig pÄ http://www.myspace.com/littlesomebody. Eller der findes bestillingsinfo i hvert fald.
Mht. imusic er det ikke altid, at de reelt ligger inde med det, man har mulighed for at bestille. SÄdan har det i hvert fald vÊret, men det har de mÄske fÄet bedre styr pÄ?
Skriv en kommentar!
Atlas skrev: "Det er Äbenbart gÄet skribents nÊse forbi, at Omar Souleyman..."
Peder skrev: "Dejligt med en anmelder, der Äbent bekender kulÞr. Jeg kan personligt godt lide..."
Simon skrev: "Shootenanny! er klart den bedste. Jeg kender kun to andre, ingen af os rabiate..."
Jonathan Heldorf skrev: "@ Julian the Emperor Jeg er ganske enkelt ikke enig i det, du siger om..."
claus skrev: "Jeg kan ikke hĂžre at Eels “ikke har mere kĂžd pĂ„ benet”. Jeg er..."
Nina Nastasia: The Blackened Air
Anmeldt 13.05.02 af Rasmus BĂŠkgaard
Slægtninge: Lisa Germano, Mazzy Star, Cat Power
Anmeldelser
Artikler
Undertoners videoanbefalinger