Nyheder

Prisvindende film om The Monks og Scott Walker i Cinemateket

The Monks indspiller deres legendariske plade. Foto: Larry Clark.
The Monks indspiller deres legendariske plade. Foto: Larry Clark.

The Monks indspiller deres legendariske plade. Foto: Larry Clark.

Cinemateket holder en gang om måneden Friday Late Night, hvor de viser musikfilm, og der er god grund til at søge mod Gothersgade i slutningen af februar og marts, da de viser prisnominerede og prisvindende dokumentarfilm om The Monks og Scott Walker.

The Monks var en flok amerikanske soldater udstationeret i Tyskland tilbage i 60’erne, der for at lufte ud i deres overophedede hjerner ikke kun barberede dem selv en munkefrisure, men også spillede en ustyrlig garagerock på deres debutplade Black Monk Time, der de seneste år fortjent er blevet genopdaget. Faktisk i sådan en grad at bandet er blevet gendannet og har spillet nogle koncerter. Filmen “Monks – The Transatlantic Feedback” giver et indblik i en af rockhistoriens mere bizarre grupper.

Scott Walker var den store crooner i 60’erne, som oprindelig havde været med i de højst populære The Walker Brothers, og som sprang ud som solosanger med en pop så barok, at skyerne brød ud i gråd og pigerne dånede. Siden forsvandt han fra scenen og kom tilbage som avantgarde komponist med nogle dybsorte albums, der er panderynkende komplekse og måske netop derfor kommer med 10 års mellemrum. “Scott Walker – 30th Century Man” fortæller hele historien og følger ham til sidst under optagelserne til hans sidste album, The Drift fra 2006.

Se Cinematekets program.

Om skribenten

Kim Elgaard Andersen

 

Biografi:

En af mine første minder overhovedet er, at jeg sidder i min fars lastbil, der kører rundt på landevejene i Nordjylland, mens min far synger med på "Suspicious Minds" med Elvis for fuldt skrald. Der startede min symbiose med musik vist. Siden blev jeg kontrær teenager, der lyttede til grunge, og dets udgangspunkt i metal og punk blev inspiration til teenage-årenes lydspor. Siden har jeg udforsket alt mulig andet, bl.a. country, jazz, folk, hiphop og electronica, så jeg føler efterhånden, at jeg kan skimte en stor del af den afgrundsdybe rockhistorie. Jeg har tidligere skrevet for Geiger og Soundvenue og er cand.mag. i dansk.

 

Fem favoritalbum:
Bob Dylan: The Freewheelin'
Grails: Black Tar Prophecies
Pere Ubu: New Picnic Time
Nas: Illmatic
Eric Dolphy: Out to Lunch

 

Skriv et svar