Plader

Shout Out Louds: Work

Skrevet af Zenia Menzer

Det tredje studiealbum fra svenskerne byder på middelmådighed, og de numre, der er med til at hæve albummet mod det bedre, er i undertal.

Her i februar står et af de største svenske indiebands klar med deres tredje studiealbum, og med Shout Out Louds’ egne ord fra hjemmesiden er det »the best thing we have ever made. On our mothers’ graves.« Det ved jeg nu ikke, om jeg er enig i, og ærligt talt hæver udtalelsen Work op på et niveau, pladen ikke kan leve op til, samtidig med at det sætter de øvrige album i et uheldigt lys. Bandets forrige album, Our Ill Wills, er mere interessant og rammer flere stemninger end Work, der er tættere på det middelmådige end det bedste af det bedste.

Work er ikke decideret dårlig, og der er bestemt nogle fede numre på, som rent musikalsk viser bandet fra både den akustiske og den rytmiske side. “Play the Game” og “The Candle Burned Out” er et par af de mere rolige numre på albummet, og bandet får her skabt en atmosfære, hvor man som lytter ikke kun lader sig indhylle i lyd, men også finder en vis ro i forsanger Adam Olenius’ til tider hviskende vokal, der adskillige gange på albummet minder om The Cures Robert Smith. Dette giver musikken et præg af new wave, som er med til at gøre lyden interessant og flytte den en anelse fra den sikre indiepop-base. Det er med til at give albummet et mere alsidigt udtryk, selvom det ikke i tilstrækkelig grad definerer lyden som særegen eller original. Olenius bruger dog sin vokal godt, og associationerne til Robert Smith er bestemt et plus.

Efter de første gennemlytninger af albummet dukkede der alligevel en skepsis op i mig, som ikke er forsvundet igen. Problemet er, at Work ikke indeholder skelsættende momenter, og selvom numre som ”1999”, ”Fall Hard”, ”Play the Game” og ”Time” tiltaler mig, er der langt til det ekstraordinære. Der er for mange af numrene, der ikke efterlader noget indtryk på mig, og derfor bliver albummet ligegyldigt.

Work er der ganske enkelt for meget, der holder pulsen på et lavt niveau, og selvom der momentvis er øjeblikke, der får øjenlågene til at spjætte, er de ikke tilstrækkelig langtidsholdbare. Der er langt, langt til, at jeg ville kalde albummet det bedste, Shout Out Louds har lavet.

★★★☆☆☆

Deltag i debat