Plader

Spy Island: At the Vegan Witch Trials

Skrevet af Lise Christensen

Spy Island har luret på deres samtid og kommer nu med et lettere skizofrent udspil, der med et virvar af postpunk, indiepop, underlige indslag og bløde duetter tager pulsen på det moderne livsvilkår.

Klima, forbrug og personlighedsdannelse er nu til dags ofte en tæt sammenvævet trio. For at retfærdiggøre en vedvarende konsumering af objekter i en verden, der synes at pines under samme proces, er etisk økonomi og risikohåndterende forbrug blevet de guldkalve, vi danser om i forsøget på at dulme den dårlige samvittighed – dog uden at give afkald på vores goder. Det er dog ikke alle, der køber ideen om afladsforbrug. Spy Island har lagt de mere fjollede sange på hylden og begiver sig i stedet ud i samfundskritiske betragtninger båret af sted på indiepoppens blide bølger.

Spy Island tematiserer på deres andet fuldlængdealbum, At the Vegan Witch Trials, vilkårene for det moderne individ. De sker med enkle linjer som »Some of us try, and some of us fail / some of us live to work retail / layers and layers of credit card payers / mark up your face and pass me the makers,« samt mere raffinerede og dystre henvisninger til Potemkin og Cormac McCarthy. Der er åbenbart en del at rette op på ifølge Spy Island, og derfor er det målet at udgive hele tre albums i 2010. Så der bliver gang i den i Portlands soveværelser og kældre, som er de spylabs, hvor Spy Island kreerer deres musik.

Musikken er blevet til i et samarbejde mellem ni ’spioner’, der slår sig løs med en klassisk indiepop-opsætning, dvs. et par guitarer, bas, keyboards og korarrangementer, det hele tilsat et skvæt percussion. At the Vegan Witch Trials fortsætter til dels, hvor 2005-debutpladen A Treasury of Great Science Fiction slap. Numre som ”Hot Weather Anatomy” og ”The Pumpkin Papers” trækker på en blanding af lo-fi, postpunk og Pavement-inspirerede guitarseancer. Men hvor denne musikstil var den røde tråd på debutpladen, blander At the Vegan Witch Trials de energiske popnumre med decideret nuttede duetter, hvilket gør, at pladen kommer til at virke en anelse skizofren i sit samlede udtryk.

Som et nyt tiltag får forsanger Dale Nicholl følgeskab af Lucy Martin, hvilket åbner op for en mere blød tilgang til poppen. Med dets lo-fi indspilning, sammenslyngningerne af kvinde- og mandevokal og forkærligheden for det let forvrængede og elektroniske sat sammen i et fængende popnummer lyder ”Walls of Home” som en decideret pastiche af Postal Services electropop.

Spy Island formår at skabe appellerende musik, der også har en vis tekstlig kvalitet. Men lysten til at krydre den gode melodi med spøjse og ‘vovede’ tiltag falder ofte til jorden. Den hyppige brug af underlige, skærende ‘hval møder fugl’-keyboardtoner samt ‘opsnappede’ lydsekvenser, der refererer til musikkollektivets undersøgelse af samfundet, er ofte mere generende, end de er inspirerende. Det fungerer nogenlunde i “Vegan Witch Burn Center”, hvor en lettere nasal og metallisk overstemme – a la hvad Air kan finde på at anvende – bliver et skævt supplement til den ellers enkle duet. På den derimod overvejende akustiske “Vegan Witch Wars” anvendes en elektrisk guitar og en forvrænget vokal som et rocket ekko, der skal peppe sangen op, men i stedet ender med at virke som et overflødigt supplement til den ellers fine og minimalistiske guitar, tamburin og uuuhhh-korets komposition.

At the Vegan Witch Trials er en ganske fin popplade, men den ville markere sig bedre, hvis der blev taget hånd om den lettere usammenhængende opsætning og de mange special effects. Spy Island har dog tradition for at lægge deres numre ud til gratis download på deres hjemmeside, så det kan klart anbefales at slå et sving forbi, hvis man har en forkærlighed for veldrejede popnumre.

★★★☆☆☆

Deltag i debat