Nyheder

Baby Dee i Warehouse 9 og Literaturhaus

Baby DeeHvis man er klar på en usædvanlig koncertoplevelse, så bør man tage ind at se Baby Dee, når hun spiller den 27. marts i Warehouse9 og dagen efter i Literaturhaus.

Hun har tidligere spillet harpe for Antony & the Johnsons og spiller selv en musik i retning af kammerpop og cabaret med hendes eget personlige twist. Hun har desuden også spillet for folk som Current 93, Marc Almond og Bonnie ‘Prince’ Billy, så det er en velrespekteret dame, der besøger Danmark snart. Hvilket hun i øvrigt har gjort før, og det faktum, at man ikke længere kan reservere billet til arrangementet i Warehouse9, tyder jo på, at hun virkelig er en live-oplevelse værd. Der vil dog være et begrænset antal billetter til salg i døren fra kl. 20 og frem ifølge arrangøren Bragagild, der laver koncerterne i samarbejde med The Dragonfly Society, Warehouse9 og Literaturhaus.

Derfor er det nok en god idé at købe billet til Literaturhaus-koncerten nu, hvis man vil opleve en intim aften med en ekstraordinær performer.

Om skribenten

Kim Elgaard Andersen

 

Biografi:

En af mine første minder overhovedet er, at jeg sidder i min fars lastbil, der kører rundt på landevejene i Nordjylland, mens min far synger med på "Suspicious Minds" med Elvis for fuldt skrald. Der startede min symbiose med musik vist. Siden blev jeg kontrær teenager, der lyttede til grunge, og dets udgangspunkt i metal og punk blev inspiration til teenage-årenes lydspor. Siden har jeg udforsket alt mulig andet, bl.a. country, jazz, folk, hiphop og electronica, så jeg føler efterhånden, at jeg kan skimte en stor del af den afgrundsdybe rockhistorie. Jeg har tidligere skrevet for Geiger og Soundvenue og er cand.mag. i dansk.

 

Fem favoritalbum:
Bob Dylan: The Freewheelin'
Grails: Black Tar Prophecies
Pere Ubu: New Picnic Time
Nas: Illmatic
Eric Dolphy: Out to Lunch

 

Skriv et svar