Plader

Kontrolorgan: Sun Shape Mirror

Skrevet af Zenia Menzer

Sun Shape Mirror er med sine støjende elektroniske droner meditativ og opfordrer til kontakt med sjælen. Jeg ved ikke, om det er, fordi jeg ikke kan mærke min, eller om den bare er faldet i søvn, men dette album preller af på mig som vand på en gås.

Kontrolorgan er et alias for Johan Heinsen, når han udtrykker sig via musik og billeder. Hans lyst og trang til at forme nye ting har resulteret i en ep samt to cd’er, heriblandt den nyeste, Sun Shape Mirror. Pladen er udgivet af Ghostdrome, som ikke er et pladeselskab, men snarere et forum, hvor alternative kunstnere kan udfolde sig frit i et samspil af forskellige udfoldelsesmuligheder. Den holistiske agenda, Ghostdrome har, bliver formidlet rigtig fint på Heinsens produktion, idet det er intentionen, at kunstneren ikke skal føle en begrænsning, men at der her er plads til at skabe på kryds og tværs af forskellige verdener, såsom billedkunstens og den musikalske.

Da jeg modtog Sun Shape Mirror, var det tydeligt, at der var blevet kræset for det visuelle, idet selve cd’en ankom i en kuvert med et maleri lavet af Heinsen selv, og da jeg åbnede kuverten, lå der adskillige øvrige malerier indeni. Der er taget højde for de små ting omkring udgivelsen, og det føles lidt eksklusivt at modtage et album på den måde. Der er sagt nej tak til masseproduktion og ja tak til et rum, hvor kunstnerne kompromisløst kan kreere og samtidig opretholde en form for kontakt med modtagerne. Det personlige præg står stærkt i det visuelle udtryk og skaber en umiddelbar interesse omkring albummet, og det er i det hele taget inspirerende at opleve det engagement, der ligger bag udgivelsen.

Det er så også nogenlunde her min begejstring stopper, for det er godt nok længe siden, jeg har hørt noget, jeg fandt så intetsigende og langtrukket. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg nok næppe ville have hørt hele albummet igennem, hvis jeg ikke var tvunget til det. Efter forgæves at have forsøgt at lytte det igennem adskillige gange satte jeg mig dog ned og gav det en chance.

Efter syvende gennemlytning havde jeg dog ikke rykket mig nærmere noget positivt, og i skrivende stund tvivler jeg på, at det nogensinde sker. Albummet er stort set instrumentalt, og når der en gang imellem optræder vokaler, foregår det i en form for messende hvisken, der gør det meget svært at høre, hvad der bliver fremsagt. Enkelte andre steder optræder vokalerne med tydeligere udtale, men med en monoton udformning, der igen tenderer det messende. I det medfølgende materiale står der, at albummet handler om bevægelse: »En sang handler om rejser mellem stjerner, en anden om floder og en tredje om ord og lys.« Dette illustrerer meget godt, hvilken stemning der er at finde på albummet, selvom jeg personligt ikke kan høre, hvad der bliver sunget om hele tiden.

Det er nok heller ikke meningen, idet det instrumentale udtryk i sig selv skal formidle det lyriske aspekt, og jeg kan sagtens høre, hvad Heinsen prøver at opnå. Ved hjælp af en guitar, delay-pedaler, elektroniske lydelementer og kæder af forvrængning samt vokaler, der mest af alt leder tankerne hen på munke, er der afgjort spirituelle aftegninger på pladen.

Associationerne til buddhisme poppede ret hurtigt op i mit hoved, og buddhisme handler jo netop om at opnå en art cirkulær livsmønster gennem indsigt i sindets natur. Noget, der meget vel kunne overføres til dette album, fordi det med sine lange, monotone drone-passager indbyder til, at man nok ikke bevæger sig så dybt ind i musikken, men derimod vender blikket indad og bruger musikken til at lære mere om sig selv.

Jeg kan komme på mange bands, der forfører mig med deres toner og påvirker mig til at se indad, men i tilfældet med Kontrolorgan bliver jeg nærmere irriteret og utålmodig. Passagerne med forvrængning munder ikke rigtig ud i noget, men står mere blot som forvrængning på forvrængning, hvilket jeg bliver enormt træt i hovedet af. Brugen af forvrængning kan sagtens gøres fedt, og det kan være et effektivt musikalsk virkemiddel, men på Sun Shape Mirror fungerer de mere som støjelementer og skaber stilstand frem for progression, og der er ikke noget på albummet, der får mig til hverken at rette blikket ud- eller indad.

★☆☆☆☆☆

Deltag i debat