At søge tilbage i tiden efter inspirationskilder er en næsten uomgængelig tradition blandt udøvende musikere. Hvad enten man erkender det eller ej. Det nyskabende bygger på et solidt fundament. Barndommens plader findes frem på ny, eller forældrenes pladesamling får en renæssance. Traditionalister genskaber fortiden, mens andre musikere bruger fortidens lyd og tone som referenceramme og nyfortolker genren i en ny tid. Genrerne blandes, og nye bastarder opstår. Udviklingen er parallel inden for biologien: Når fremmed DNA blandes, kan resultatet ikke forudsiges. I mange tilfælde opstår noget hidtil uset. En helt ny livsform, som verden ikke hidtil kendte til.

The Drums har leget flittigt med petriskÃ¥lene i deres laboratorium. I den ene skÃ¥l havde de gener fra 50′ernes surfrock. En anden skÃ¥l indeholdt genmateriale fra den alternative engelske musikscene i 80′erne, specielt varianten fra Manchester. De arbejdede hÃ¥rdt i laboratoriet, og den musikalske gensplejsning gav liv til et kuld pÃ¥ syv levedygtige sange, der er samlet pÃ¥ minialbummet Summertime. Det nye kuld har vakt opsigt pÃ¥ den internationale forskningsfront og opnÃ¥et omtale i flere toneangivende magasiner.

Opmærksomheden er forstÃ¥elig. Det kræver nærmest koldsindig, videnskabelig rationalitet at undgÃ¥ at lade sig rive med af et sÃ¥ vellykket forskningsresultat som førstesinglen “Let’s Go Surfing”. Vi har at gøre med nærmest lalleglad og dragende popmusik, der er uhyrligt catchy i sin enkelhed. Det enkle beat, gadedrenge-fløjt og en ubekymret energi virker smittende. Den samme energi og gÃ¥pÃ¥mod har “I Felt Stupid”. To eksempler pÃ¥ indiepop til perfektion.

Hastigheden sættes ned, men intensiteten stiger, nÃ¥r “Down by the Water” starter. Den dragende, langsomme ballade med sin minimale rytmesektion kunne spilles til en high school-afslutning, nÃ¥r den sidste dans rinder ud. Her bydes op til sløv kinddans med tÃ¥rer i øjenkrogen.

De resterende numre opdaterer 50′ernes surfrock. Tempoet er højt og instrumenteringen enkel. Desværre har enkelte af disse numre tendens til at blive sÃ¥ spartanske, at kedsomheden sætter ind. Deres struktur er simpelthen for banal, specielt nÃ¥r melodien samtidig ikke er mindeværdig. Vibrationerne fra 50′erne kommer ikke kun til udtryk i lyden. Teksterne har ogsÃ¥ overtaget det simple univers, hvor trangen til at slÃ¥ sig løs og bryde normerne i et konservativt samfund spiller en stor rolle. Mest af alt fokuserer sangene pÃ¥ romantiske forviklinger. Pigen, der pludselig holder en anden i hÃ¥nden. Sommerforelskelser. Tidspunktet, hvor fornuften slÃ¥r fra, og følelserne rÃ¥der.

Summertime er en glimrende smagsprøve, der sætter høje forventninger til et fuldlængdealbum fra The Drums.