Plader

The Knife with Mt. Sims and Planningtorock: Tomorrow, in a Year

Skrevet af Camilla Grausen

Musikken fra The Knifes electroopera om Darwin er nu udgivet som dobbeltalbum. Ligesom selve forestillingen er idéen god, men udførelsen mere højpandet end medrivende.

Hatten af for den ambitiøse idé: At parre den svenske elektroduo The Knife med dansere og skuespillere fra teaterkompagniet Hotel Pro Forma, operasangere, en teaterscene, “Arternes oprindelse” af Charles Darwin, junglelyde og de eksperimenterende musikere i Mt. Sims og Planningtorock. Hele molevitten blev til den såkaldte electroopera “I morgen om et år”, der blev fremført nogle aftener på Det Kongelige Teater i september 2009 i anledning af 150-året for udgivelsen af “Arternes oprindelse”. I år er forestillingen også rykket til udlandet med et par opførelser som “Tomorrow, in a Year”. Nu er musikken fra forestillingen udkommet som et dobbeltalbum.

Det er jo en slags soundtrack fra forestillingen, og lyttere, der ikke var til stede i Det Kongelige til en af de udsolgte forestillinger, vil muligvis forestille sig, at de går glip af noget handling eller væsentlig iscenesættelse. Det gør de i det store hele ikke. For den aktivitet, der ledsagede musikken på scenen, var primært lys og billeder på bagtæppet, en operasangerinde i en højrød kjortel, skuespilleren Lærke Winther (ja, hende fra Normalerweize), der sang lidt, og Hotel Pro Formas dansere/skuespillere, der bevægede sig rundt i forskellige positioner på scenen. Forholdsvis kedsommeligt.

På den måde set kan musikken sagtens stå alene uden handlingen fra teatret – en sammenkædning, der i traditionelle operaer er temmelig væsentlig. Men denne electroopera er også noget helt andet. Især på det første af de to albums består de fleste numre af halvirriterende, elektroniske lydeksperimenter. I forbindelse med forberedelsen til “I morgen om et år” var The Knifes ene halvdel, Olof Dreijer, på workshop i regnskoven i Amazonas for at optage fuglelyde og få inspiration. Disse lyde er brugt mange steder på albummet. Men fuglelydene blandet sammen med de elektroniske hyletoner og biplyde på f.eks. ”Variation of Birds” bliver direkte ubehageligt at lytte til, med skærende toner der borer sig ind i hjernen som migræne.

Et problem med albummet er, at temaet aldrig bliver interessant. På vidt forskellige måder kan både elektronisk musik, især sådan som The Knife normalt laver den, og opera være meget dramatisk og skildre store følelser. Men Darwin-temaet kortslutter fra begyndelsen denne mulighed. Der synges ganske vist ud fra nogle få personlige breve om videnskabsmandens familiære forhold, men det er så sent og så kort, at man ikke når at leve sig ind i noget personligt tekstindhold. Det, de forskellige sangere gennemgående synger om, er jo gudhjælpemig naturvidenskab. Det er moderne opera om dyrs evolution, udviklingen af jordlag og erosion. Det rører bare ikke ved noget indeni, når teksterne er så følelsesmættede som en geologibog fra gymnasiet: »Lower beds of white sand become filled with large boulders of lower rocks / beneath this comes a line of another stratum, more soily and contains large and more numerous shells,« som de synger i “Minerals”.

Forventningen om, at hvis man kan lide The Knife, kan man lide Tomorrow, in a Year, blev ikke indfriet på første cd. Den kunne godt blive tabt ud af vinduet uden savn herfra. Cd 2 indeholder til gengæld færre lydeksperimenter og flere ”rigtige numre”, hvor man igen kan genkende lyden fra The Knife og måske især Karin Dreijers soloprojekt, Fever Ray. I “Colouring of Pigeons” synger både operasangerinde Kristina Wahlin, Lærke Winther, The Knife og Jonathan Johansson, og nummeret har mere melodi, slagtøj, rytme – det er et nummer, man faktisk kan høre uden for sammenhængen og nyde. Det samme gælder “The Height of Summer”, hvor der kommer lidt historie og følelse i teksterne. Skønt Lærke Winthers sangstemme ikke er noget at skrive hjem om, er det et godt nummer med udpræget The Knife-lyd, ikke fra deres technoprægede, men fra deres mere rolige side.

Trods nogle af de velkomponerede numre på det andet album fremstår Tomorrow, in a Year samlet set som en ambitiøs idé, der var bedre i teorien end i praksis. Er det her musik, der skal tænkes og ikke høres? Tanken er nemlig i grunden interessant nok, når man lytter og overvejer teksterne og hele temaet – hvad består det menneskelige liv og udvikling af? Og nææh, tænk engang, at Darwin har rejst alle mulige steder og fremlagt de her naturvidenskabelige teorier for 150 år siden. Hvordan mon han var, ham Darwin? Og hvordan har de fugle egentlig udviklet sig? Kan man lave opera om naturvidenskab? Og kan opera og electronica forenes? Og nøj, tænk engang, at Olof Dreijer har været på kursus i Amazonas med en båndoptager. Der er masser at tænke over, men musikken burde jo også være værd at lytte til i sig selv. Det er desværre kun tilfældet for en mindre del af det samlede værk Tomorrow, in a Year.

★★☆☆☆☆

1 kommentar

  • Må erklærer mig meget uenig i din anmeldelse Camilla. Meget af det du nedgør ved pladen er netop det der for mig freemstår som det stærkeste! Lad mig starte med ‘Variations of birds’, der efter min mening er et af pladens stærkeste nummer: Ja, det starter ud med en skarp grim tone, men synth’en udvikler sig jo hurtigt til en skøn rytme, der leder mine tanker hen på måger, eller visse paradis fugle. Og sammen med vokal harmonierne, bliver det til et fantastisk drømmende nummer.
    Flere andre steder, hører jeg optagede fugle lyde brugte som instrumenter, synth brugt til at efterligne dyrelyde og stemmer til at efterligne bølger. Og grænserne mellem lydende bliver tit noget tåget så jeg står tilbage med, hvad er egentlig hvad, og det pirrer mig som lytter.
    Teksterne er meget mærkværdige og føelseskolde, men sådan er naturvidenskaben! Hvilket jeg synes står som en flot kontrast til den meget organiske og livlige lyd…

    -Anders

Deltag i debat