Plader

Bumsestilen: Ude af trit med flokken vol. 1

Skrevet af Christian Klauber

Bumsestilens rap imponerer, men giver også eksempler på de sygdomme, der tilsyneladende trives i dansk rap og trækker niveauet ned.

»Det’ bare en god producer og en god MC / det er dj Swab og Thomas T.«

Ovenstående punch fra det første nummer på Ude af trit med flokken, ”Der er ingen…”, er mere eller mindre en succesrig formel for hiphop – hvis de 2x ’god’ i ligningen ellers er sandhed. I tilfældet Bumsestilen er der en vis sandhed i udsagnet. Thomas T bag mikrofonen viser lyrisk overskud og har adskillige gode rim og flammende metaforer i ærmet, men det største aktiv på Ude af trit med flokken vol. 1 er uden konkurrence produceren Swab. Med sin skarptskårne brug af samples og mod til at modulere selvsamme – det være sig jazz, soul, popklassikere og danske viser – er han en overordentlig positiv overraskelse.

”Der er ingen…” lægger stilen for, hvad vi har i vente, især produktionsmæssigt. Nummeret indleder med uhyggelig, fremmedgørende murren af stemmer, en simpel klaverfigur som udsmykning, og hen over flyder Thomas T’s bastante, distinkte rap. Det er dog omkvædet, der for alvor fanger opmærksomheden: »Man skulle nødig skille sig ud / i en verden, hvor materialisme er gud / op på ryggen af hinanden og rid / tag jeres penge og berømmelse og skrid / tag jeres pop og stik det op / jeg vil aldrig følge trop.« Det er noget af et statement at indlede med (og skulle følge op på), men det fremstår klart, at Ude af trit med vol. 1 handler om at være sig selv.

Bumsestilen er da også sig selv og skiller sig ud. For det meste. De stikker dog ikke ligefrem poppen op, men det behøver de heller ikke (slet ikke for forceret at imødekomme den evige hiphopdiskussion om at være true), for det er, når de anvender poppede inspirationskilder, at Bumsestilen er bedst: Både samplet af Beach Boys’ ”Good Vibrations” i ”Livet stinker” og brugen af 60’er-pophittet ”You Don’t Own Me” i ”Skridt for skridt” er uovertruffent, ikke mindst fordi Thomas T’s tekst i sidstnævnte passer så forrygende til universet i Lesley Gores originale version: Nummeret handler om at styre og tage kontrol over sit liv og viser den bedste side af Thomas T’s lyriske evner (der ofte fremføres med et glimt i øjet): »Livet er som amatørgolf / hvor en caddie er lig nul / man har et handicap og det går slag i slag / til man ender i et hul.« Samtidig understøttes det destruktive univers på perfekt vis af en mere støjende og ’grimmere’ produktion. Absolut et af pladens bedste numre.

Generelt er Ude af trit med flokken vol. 1 en dyster og introvert plade. Temaerne er ikke specielt muntre, og det er netop i de personligt vinklede tekster (f.eks. ”Svar mig” og ”Skridt for skridt”) – med sætninger som »så han kan slappe af i stedet for at jage lykke / for intet er fuldkomment i verden / selv en blomst kaster skygge« – at Bumsestilen virkelig trænger igennem til lytteren. Det er vedkommende, intelligent og frem for alt langt, langt mere interessant, end når der skiftes spor, og hiphoptoget kører mod Ydre Bøvelse.

Dét sker f.eks. med det malplacerede metalriff og råbeomkvædet »headbang til mit slæng til du brækker nakken« på ”Headbang”, der ganske enkelt er milevidt under pladens generelle niveau. Jeg ville også ønske, at jeg var nået af toget i ”Hvis I kan li’ det”: »Jeg har set dine dates / din sidste kvinde var hende som der gav min afdøde hund aids.« Uforståeligt for mig er det netop dette nummer, der er udvalgt til at være førstesingle – uforståeligt, fordi det langtfra er pladens bedste, forståeligt fordi der er et omkvæd, der er let huske: »Hvis I kan li’ det, så skrig det / hvis ik’, så bare råb / og hvis I ikke kan li at se mig onanere / så tag et andet tog.«

Det er i situationer som ovenfor beskrevet, at de dårligste og mest platte rim forekommer – og sørgeligt nok (i betragtning af, hvor kompetent emner som kærlighed (”Livet stinker”), politik og aktivister (”Korthuset”) ellers behandles) er det også her, at Thomas T booster sit ego: »Det er Thomas T / jeg skriver go’ sange / der skræmmer andre rappere halvt ihjel / to gange.« Det mest triste er dog, at mængden af platte rim næppe kan klassificeres som børnesygdomme, når man som Bumsestilen er på tredje udgivelse (en demo, pladen <em>Naturligvis</em> og denne første ep-del af to).

For et års tid siden anmeldte jeg K-liirs plade Under den elektriske stjernehimmel og var generelt imponeret, men påpegede, at niveauet indimellem dalede voldsomt. Det samme er problemet med Ude af trit med flokken vol. 1. Jeg er også her imponeret over et generelt højt niveau, men selvom titlen lover det, skiller de sig ikke ligefrem ud fra flokken. Dertil fylder (børne)sygdommene og de platte rim stadig for meget. Og det kan en ellers forrygende produktion ikke ændre på.

★★★½☆☆

8 kommentarer

Deltag i debat