Plader

Coco Moon: s.t. EP

75 pct. nice. Århusgruppen Coco Moon disker op med vellydende popudskejelser på deres debut-ep, der er velskruet uden at være synderligt original.

Det var tilsyneladende en klog beslutning, MAGNUM44 tog, da de besluttede sig for at skifte navn, lyd og stil. Under navnet Coco Moon ser de nemlig ud til at høste væsentligt større succes, end de gjorde som rockband. Både GAFFA og Soundvenue har spået, at den eksperimenterende pop-kvintet vil få succes, og på vegne af Undertoner vil jeg da gerne give mit besyv med. Den selvbetitlede ep indeholder nogle drøngode popnumre, som alle kvalificerer sig til en solid omgang P3-airplay – om det er et succeskriterium, vil jeg overlade til læseren at bedømme.

Ep’en åbner med “DDR“, hvis reference til Østtyskland jeg ikke kan finde. Nummeret bæres af forsanger Nanna Odderskærs vokal tilsat et mekanisk akkompagnement i verset og en vævende synthesizer i omkvædet. “DDR” er ep’ens svageste nummer og besidder ikke lige så meget kant som de øvrige numre, f.eks. den efterfølgende “The One I Know”. Her mærkes det, ved brugen af en markant distortionguitar, at Coco Moon engang var et rockband. Det fungerer overraskende godt i sammenhængen og er med til at give musikken den kant, som pop så ofte mangler. I forhold til “DDR” lyder Coco Moon her som et rigtigt band og ikke blot som en sangerinde med et band i ryggen. På “Below” understreges dette yderligere. Verset er bygget op omkring et solidt guitarriff, mens omkvædet er et smukt kontraststykke.

Det afsluttende nummer “Trip” runder ep’en af på fornem vis. Odderskær giver den som femme fatale på det dystre popnummer, der både lugter lidt af The Cardigans og Robyn. På de tre sidste numre viser Coco Moon, at de besidder en helt særlig evne til at skabe en dragende spændingsforskel mellem vers og omkvæd, og det medvirker til, at de lette popnumre sætter et solidt aftryk på lytterens hjerne. Kun “DDR” halter i forhold det høje niveau, men for en debut-ep må 75 pct. gode numre også siges at være en succes. Originale eller ej, Coco Moon har potentialet til at blive nationale pophelte.

★★★★☆☆

Deltag i debat