Plader

Farven Fornem: Symbol EP

Foreløbigt usignede Farven Fornem spiller dyster elektronisk rock og står på skuldrene af nogle af dansk musiks største succeser inden for de seneste år.

Farven Fornem er ikke signet på noget pladeselskab, og det forstår jeg ikke. Dette er ikke begyndelsen på en sidelang lovpris af bandet, men blot min forundring over, at et nyt band med så skarp en lyd og så modent et udtryk ikke for længst er blevet gaflet af pladeselskaberne.

Især taget i betragtning af, at Farven Fornem kombinerer elementer fra nogle af Danmarks mest succesfulde kunstnere: den dystre electrorock fra f.eks. Veto og Spleen United og et særpræget dansksproget tekstunivers fra eksempelvis Nephew og Mikael Simpson. Af udenlandske kunstnere må Depeche Mode nævnes som en oplagt artsfælle, og jeg har altid syntes, at deres akilleshæl var Dave Gahans vokal. Det samme, tror jeg, er tilfældet med Farven Fornem. Forsanger Jeppe Sievers har en dyb, skæv og desperat vokal, som bedst kan sammenlignes med Decorate Decorates Asbjørn Auring Grimm. Ikke sagt på den måde, at forsanger Jeppe Sievers (eller Dave Gahan for den sags skyld) synger dårligt, men det er i højere grad end ellers en smagssag, om man bryder sig om den.

På samme måde er det vitterligt en smagssag, om man bryder sig om de danske tekster, bandet leverer. Personligt har jeg det svært med dem. Modsat Mikael Simpson, som formår at sige utroligt meget med få ord, synes jeg, at Farven Fornem bærer præg af en påtaget dybsindighed. Grunden til, at jeg bærer over med dette, er, at teksterne sammen med musikken går op i en højere enhed og medfører et reelt smukt og dybsindigt resultat.

Symbol åbner med den pulserende(!) “Puls”, som med sit maskinelle beat og mørke synthflader er en rigtig god repræsentant for bandets lyd. Rent tekstmæssigt er nummeret også pladens bedste, idet Farven Fornem undgår at blive offer for deres egne ambitioner om abstrakt lyrik. Et godt eksempel på dette er efterfølgeren “Metropol”, som ville være et suverænt nummer, hvis ikke sætningen »al den sol på dit hoved« skulle gentages et utal af gange i både vers og omkvæd. Det samme gør sig gældende for afslutteren “Genfærd”, hvor ordene »kom og kom og dans, dans« bræges gennem alle omkvædene. Det er egentlig synd, fordi musikken er rigtig fed, og den vidner om stort potentiale hos gruppen.

Jeg har på fornemmelsen, at Farven Fornem kommer til at dele folk i to lejre: Dem, som synes, at det abstrakte og ekspressionistiske tekstunivers er fedt, og dem, som synes, at det er prætentiøst. Når dette er sagt, skal der ikke sås tvivl om, at Farven Fornem besidder et stort talent for at lave elektronisk rockmusik.

★★★½☆☆

Deltag i debat