Nyheder

Guru er død – R.I.P.

Skrevet af Christian Klauber

Hiphopverdenen har mistet et af sine allerstørste ikoner. Guru er ikke længere blandt os.

Med Gurus død blev verden med et snuptag et hiphopikon fattigere. Foto: Barbara Mürdter

Med Gurus død blev verden med et snuptag et hiphopikon fattigere. Foto: Barbara Mürdter

Døden svinger med leen i musikverdenen. Først var det Jay Reatard, der blev taget fra os i januar, i starten af marts var det Mark Linkous’ tur, og mandag morgen var turen kommet til en af hiphoppens største ikoner og mest respekterede MC’s, Kieth Elam, aka Guru. Guru var mest kendt for at udgøre halvdelen af hiphopduoen Gangstarr og for sit arbejde under Jazzmatazz, projekter der begge – Jazzmatazz i størst grad – succesfuldt fusionerede hiphop og jazz.

Rygterne om Gurus død begyndte allerede at svirre for halvanden måneds tid siden på Twitter, da Guru 2. marts 2010 blev indlagt på hospitalet efter et hjertestop. Sandheden var dog, at han blev opereret og efterfølgende lå i medicinsk induceret koma, som han dog blev vækket fra 3. marts 2010. Han blev aldrig udskrevet efter hjertestoppet 1. marts og tabte en over et år lang kamp mod kræft.

Undervejs i kampen mod kræften har Guru skrevet et brev til sine fans og familie. Det fortæller kompromisløst om hans tanker, hans familie og relationen til DJ Premier. Undertoner vil en af de kommende dage bringe en nekrolog over Guru, der med sin død også tog en hiphopepoke med i graven. Rest in peace, Guru.

Om skribenten

Christian Klauber

 

Biografi:

Det var min mor, der grundlagde min interesse for musik. Men det er ad omveje, at jeg er nået dertil, hvor jeg er nu: med hovedet begravet i alternativ & artrock, progressiv metal, country, soul og hiphop. I barndomshjemmet stod den nemlig på klassisk og opera, og "her er et (klassisk) instrument, du gerne vil spille på", så på mange måder besudlede jeg nok den klassiske dannelse ved – som det første album – at investere i tværfløjte-virtuosen James Galway, der spillede uddrag fra forskellige musicals. Siden diverterede jeg publikum i Tivoli som fløjtenist og havde Det Kgl. Musikkonservatorium i kikkertsigtet, men vejen tog et kraftigt, uventet sving, da jeg i et af mine sidste år i Tivoli-Garden begyndte at høre dødsmetal. Siden har jeg fundet den gyldne middelvej og hører nu det meste, men kærligheden ligger klart hos den alternative hiphop, og hvad der ellers måtte befinde sig under den store, alternative rock-paraply (selvom hjertet da stadig kan slå endog meget hurtigt, når jeg hører en opera eller en violinkoncert, eller hvis den klassiske musiks instrumenter indgår i det, jeg lytter til). Jeg er uddannet cand.mag. i dansk og kommunikation og har mit eget firma, der arbejder med sprogrevision og formidling.

 

Fem favoritalbums:
The Clash: London Calling
Dirty Three: Horse Stories
Darc Mind: Bipolar
Company Flow: Funcrusher Plus
Frank Zappa: Hot Rats

Skriv et svar

boeger