Nyheder

Hør Manual og Ulrich Schnauss i samarbejde

Skulle man være i tvivl, bliver det slået fast øverst på coveret: Det her er en episk plade.
Skrevet af Mikkel Arre

Det er mindre end en uge siden, at vi her på Undertoner anmeldte Drowned in Light, det spritnye album fra Jonas Munk alias Manual. Men allerede nu kan vi præsentere nyt fra Munk. Eller rettere sagt er det på en måde gammelt nyt.

Skulle man være i tvivl, bliver det slået fast øverst på coveret: Det her er en episk plade.

Skulle man være i tvivl, bliver det slået fast øverst på coveret: Det her er en episk plade.

For næsten tre år siden nævnte vi her på sitet nemlig i forbifarten, at Manual var i gang med at arbejde på et album sammen med Ulrich Schnauss. Ja, vi hævdede endda, at den var ved at være færdig. Dér tog vi den redaktionelle mund så meget for fuld, at vi har haft alvorlige kæbesmerter siden da. Fra juni 2007 og fremad har der nemlig været mere end stille om samarbejdspladen.

Men nu er tavsheden brudt, og resultatet er klar til at blive præsenteret. Albummet, der vist ikke rigtig hedder noget, ud over at det bærer dets skaberes navne, udkommer via selskabet Pedigree Cuts – og nej, du kan ikke købe det. Det skulle da lige være, hvis du har en dokumentarfilm eller et andet medieprodukt, du gerne vil have noget musik til. Pedigree Cuts henvender sig nemlig udelukkende til kunder i det, selskabet kalder “the Production Music sector”. Og det er med ganske pæn sandsynlighed ikke en sektor, du eller særlig mange andre Undertoner-læsere hører til i.

Helt og aldeles snydt skal vi almindelige dødelige dog ikke føle os. På Pedigree Cuts’ blog kan man nemlig høre tre numre fra albummet – og i tilgift se, at hele to af numrene hedder “In Odense You Can Walk Anywhere”.

Leave a Reply