Nyheder

Det klassiske electronica-label Mille Plateaux genopstår

Alec Empire tvivler på Mille Plateuaxs genopstandelse. Også selvom det er påske.
Alec Empire tvivler på Mille Plateuaxs genopstandelse. Også selvom det er påske.

Alec Empire tvivler på Mille Plateuaxs genopstandelse. Også selvom det er påske.

I gamle dage kunne de virkelig lave musik, bl.a. ved at tegne med sprittusch på en cd og bruge de digitale fejl som kilde, når cd-afspilleren forgæves forsøgte at aflæse den binære kode korrekt. Ikke som i dag hvor alt bare bliver lavet på computer.

Et af de selskaber, der stod for den slags nytænkning var Mille Plateaux, der i 1993 begyndte at udgive plader med bl.a. Oval, Alec Empire, Kid 606, Gas o.lign. Især blev selskabet kendt for sine Clicks & Cuts-serier, der gav overblik over eksperimenterende electronica, som ellers kunne være et felt, der var svært overskueligt. Det var især glitch-genren, der fik eksponering gennem pladeselskabet.

I 2004 lukkede selskabet, da deres ejere gik fallit, og siden er det forsøgt genoplivet engang i mellem uden seriøs opbakning. Men nu har en vis Marcus Gabler besluttet sig for at gøre noget ved sagen og lover på hjemmesiden, at der kommer ny hjemmeside, nye bands og endda også nye underselskaber. Desuden er der også lovning på en ny Clicks & Cuts-opsamling, der i så fald bliver den femte i serien. Snart er der mere musik at pudse designerbrillen til.

Om skribenten

Kim Elgaard Andersen

 

Biografi:

En af mine første minder overhovedet er, at jeg sidder i min fars lastbil, der kører rundt på landevejene i Nordjylland, mens min far synger med på "Suspicious Minds" med Elvis for fuldt skrald. Der startede min symbiose med musik vist. Siden blev jeg kontrær teenager, der lyttede til grunge, og dets udgangspunkt i metal og punk blev inspiration til teenage-årenes lydspor. Siden har jeg udforsket alt mulig andet, bl.a. country, jazz, folk, hiphop og electronica, så jeg føler efterhånden, at jeg kan skimte en stor del af den afgrundsdybe rockhistorie. Jeg har tidligere skrevet for Geiger og Soundvenue og er cand.mag. i dansk.

 

Fem favoritalbum:
Bob Dylan: The Freewheelin'
Grails: Black Tar Prophecies
Pere Ubu: New Picnic Time
Nas: Illmatic
Eric Dolphy: Out to Lunch

 

Skriv et svar