Nyheder

Oval udgiver ep; fugle spiller ond støjguitar

Skrevet af Mikkel Arre

Der har været ret stille omkring tyske Markus Popp og hans banebrydende Oval-projekt i de seneste ni år. Godt nok var Popp i Sønderborg sidste år, men derudover er det eneste, vi har hørt til glitch-maestroen de fine singer/songwriter-dekonstruktioner på det selvbetitlede 2003-album fra So – en duo bestående af Popp og den japanske sangerinde Eriko Toyada.oval-oh-cover-art

Men nu er der altså nyt fra Oval – eller i hvert fald ved vi nu, hvornår vi kan komme til at høre ny musik fra Popps lydlaboratorium. 15. juni udsender Thrill Jockey nemlig ep’en Oh, der altså er den første Oval-udgivelse siden Ovalcommers fra 2001. I den forløbne tid er der sket en hel del med Ovals lyd, varsler Thrill Jockey. Der er ifølge pressemeddelelsen tale om improvisationsmusik, der (muligvis) er spillet på rigtige instrumenter og i hvert fald bevæger sig i helt andre retninger end de tidligere udgivelser fra Popp.

Det ville ikke være uhensigtsmæssigt, hvis vi kunne skrive lidt mere specifikt om, hvordan Oh lyder, og forklare, hvad det egentlig er for nybrud, ep’en byder på. Den kan vi bare ikke rigtig. Det står nemlig ikke klart ud fra pressematerialet – heller ikke selv om det i hvert fald skulle være sikkert, at Popp kun har benyttet en enkelt, gammel pc under arbejdet med numrene – og endnu er der ikke sluppet nogen smagsprøver ud fra den hele 15 numre lange ep.

Snydes for lyd skal I dog ikke. Fuglene på Oh-coveret henviser til et værk skabt af den franske kunstner Céleste Boursier-Mougenot. Et værk, der kort sagt går ud på, at en flok zebrafinker spiller guitar. Særligt bemærkelsesværdig er den solo, en af finkerne spiller med en gren:

Om skribenten

Mikkel Arre

Biografi: Der skete noget, da jeg hørte Oasis' What's the Story... Jeg kan ikke forklare, hvordan traditionalistisk rock kan give intens lyst til at begynde at høre drum'n'bass og alskens anden electronica. Men sådan gik det, da jeg var 12-13 år gammel. Katalysatoren var P3: Det Elektriske Barometer, Thomas Knaks fredagsprogrammer og for længst hedengangne Beat.
Engang skrev jeg for Murmur. Så skrev jeg for Undertoner i 10 år plus det løse. Nu skriver jeg mestendels for fagbevægelsen.

Fem favoritalbums:
Stars of the Lid: The Tired Sounds of... Hood: Cold House Modest Mouse: The Moon & Antarctica Autechre: Peel Session Steve Reich: Music for 18 Musicians

Skriv et svar