Konkurrencer

Vind Dorias Baraccas debut-ep

Skrevet af Redaktionen

Savner du at blive pakket ind i småstøjende shoegazer? En konkurrence kan vel rode bod på dét savn. Du skal bare svare rigtigt og være heldig nok.

Dorias Baracca i et eftertænksomt <i>shoegazende</i> øjeblik. Foto: K House Media

Dorias Baracca i et eftertænksomt shoegazende øjeblik. Foto: K House Media

Psst. Har du et behov for at blive svøbt ind i småstøjende shoegazer a la Slowdive eller My Bloody Valentine? Møde en mur af reverb? Undertoner kan måske tilfredsstille dét behov: Du kan blive en af de fire vindere, der med famlende, begejstrede fingre åbner en konvolut fra Undertoners musikalske laboratorium. Det kræver godt nok en indsats fra dig, men den er marginal, til at overkomme, piece of cake, som de unge siger.

Vores anmelder var ganske begejstret for debut-ep’en og skrev bl.a., at pladen var »veludført håndværk«, som man »bider mærke i og nyder at være i selskab med.« Signe Palsøe forudsagde også, at Dorias Baracca med Handsome Melting Point havde taget »det første store skridt på vejen« mod et særegent udtryk.

Har du lyst til at tage skridtet sammen Dorias Baracca, har du muligheden, hvis du vel at mærke kan svare rigtigt på nedenstående spørgsmål. Vi har fire albums og kuverter klar, så der er en vis sandsynlighed for, at du kan få tilfredsstillet dit behov for shoegazer inden for en overskuelig fremtid.

Vi skal have dit svar senest mandag den 3. maj, og er dit svar rigtigt, er det eneste, du kan gøre, at krydse fingre for, at du er en af dem, der modtager en kuvert med Handsome Melting Point.

Dorias Baracca spiller sammen med Salli Lunn på Studenterhuset i København dagen før Bededag, dvs. nu på torsdag den 29. april.

Vinderne er fundet…

Deltag i debat