Nyheder

Fredagsvideo: Reflection Eternal: “Midnight Hour”

Det her har været ventet med spænding. Da Talib Kweli gik solo efter en blændende debut med Mos Def som Black Star, viste han, at han sagtens kunne bære et album alene. Så længe han da i hvert fald havde en dygtig producer ved sin side. Det havde han i DJ Hi-Tek, og deres album som Reflection Eternal var næsten på højde med Black Star-albummet.

Nu er opfølgeren endelig ude, og førstesinglen “Midnight Hour” med Estelle har fået en stilig video, der passer glimrende til nummerets girl group-omkvæd. Nummeret lover samtidig godt for albummet, og koncerten tidligere på året i Pumpehuset viste også en Talib Kweli i topform.

Glædelig pinse og god video!

Deltag i debat