Nyheder

Hør to nye sange fra det kommende Kele Okereke-album

Kele_-_The_BoxerBloc Party bestående af Kele Okereke, Russell Lissack, Gordon Moakes og Matt Tong stod i sidste årti som en af Storbritanniens bedste og mest interessante post-punkgrupper. Debutalbummet, Silent Alarm, var med sit stærke teksturarbejde og rytmisk insisterende trommespil et højdepunkt inden for britisk guitarbaseret musik, og gruppen blev sammen med bands som Franz Ferdinand, Arctic Monkeys og The Futureheads udråbt til at være Storbritanniens fremtid.

Sidste år meddelte Bloc Party så, at de ville tage en pause, hvilket har resulteret i, at forsanger Kele Okereke netop har indspillet et soloalbum ved navn The Boxer sammen med produceren XXXChange, der tidligere har samarbejdet med Spank Rock. Albummet udkommer den 21. juni og ud fra singlen “Tenderoni” at dømme, kommer The Boxer til at stå i den elektroniske dansemusiks tegn. I går leakede Kele Okereke så to sange yderligere, som kan streames fra hans egen personlige blog. Forneden ses albummets trackliste, og til højre ses coveret.

01 Walk Tall
02 On the Lam
03 Tenderoni
04 The Other Side
05 Everything You Wanted
06 New Rules
07 Unholy Thoughts
08 Rise
09 All the Things I Could Never Say
10 Yesterday’s Gone

Deltag i debat