Plader

Kim LAS: Shackles of Amusement/Three Times Rediscovered

Skrevet af Lasse Bertelsen

Kim LAS genudgiver sin lp-debut med engelske sangtitler og en ekstra cd med fortolkninger af andre kunstnere. Genudgivelsen sætter talentet i et smukt relief uden at sætte det i noget dårligt lys som sådan.

For de fleste vil sangskriveren Kim LAS nok være kendt for sin tid som sanger i Money Your Love, der for år tilbage hittede stort med hymnen ”For Kristoffer”, selvom han da også har gjort sig bemærket i andre sammenhænge; heriblandt som allestedsnærværende dj i København og i Undertoner-favoritterne Mit Nye Band.

Sidste år solodebuterede Kim LAS så med lp’en 3 Gange – Den Fri’s Lange Bange Klamme Sange henlagt i en overvejende dyster tone med en udforskning af hvert enkelt lydbilledes tekstur og med udgangspunkt i keyboardets muligheder. De kunstneriske ambitioner blev yderligere frigjort med flere små eksperimenter, hvor det melodiske blev fastholdt i øjeblikket, som man f.eks. har kunnet opleve det på Scott Walkers seneste udgivelser.

Det er denne plade, der nu er blevet genudgivet og gennemlyttet med friske øren af undertegnede, og det er først og fremmest en fornøjelse. Sangskrivningens fokus er ikke kun at fænge, men også at fange og omslutte lytteren i musikalske stemninger og følelsesfulde udsagn. Det er altså ikke intentionen at tage lytteren ved hånden pladen igennem, men derimod blot at række hånden ud i en uudsigelig gestus, hvor eftertanken får plads og teksterne et rum at være i – tilsat enkelte velplacerede cuts af catchy ostinater for de rastløse.

Det ligefremme og kontante er dog ikke slagtet og kommer momentvist til udtryk i sange som eksempelvis den akustisk pulserende ”Proof” og den til albummet tilføjede postpunkede perle ”Frenzy”, der trækker linjer til både A Certain Ratio, David Bowie og Radio 4 (af nyere dato) med sine percussion-prægede beats og accenter samt en stålsat, rå guitar i divergerende hooklines.

I det mere billedlige og filmiske findes en anden side af pladen, hvor det storladne og arrangementerne især får lov til at udfolde deres egne sortrandede episoder. ”Boxen” som en form for Depeche Mode-meditation klæder Kim LAS’ vokal og stiller inspirationen i et helt andet lys, hvor sangen næsten antager en spirituel karakter, når der med små reminiscenser af alskens electropop og Brian Eno synges helt ind i hjertet i både tekst og musik.

Disse små og få punktnedslag i et ganske righoldigt værk er et forsøg på at skildre de mangeartede greb, som Kim LAS sætter i spil på Shackles of Amusement, hvilket i sig selv begrunder en genudgivelse på cd for denne anmelders vedkommende. Pladens svagheder er nemlig svære at udpege, hvis man da anerkender Kim LAS’ præmis som en mere udfordrende kunstner efter Money Your Loves mere direkte henrettelsespeloton-pop.

Det er dog vigtigt at påtale, at stilstanden, eftertænksomheden og de store klangflader i både vokal, guitar og keyboard enkelte steder synes ufokuserede, idet det desorienterede ikke fungerer som en kvalitet i sig selv. Dette kunne være eksempelvis være i et crescendo-hit som nummeret ”Johnny”, hvor enkelte elementer, såsom Casio-lydene, generer mere, end de genererer, og den følgende sexede, men også påtaget kække ”Cold”. Der er dog tale om små skønhedspletter, der måske vil være endnu mere charmerende end éns kærestes skæve fortand om noget tid, når pladen bliver fundet frem igen.

Genudgivelsen rummer således mere end selve pladen som værk, idet der er inkluderet en ekstra cd med titlen Three Times Discovered, hvor flere prominente kolleger og samarbejdspartnere (i andre projekter) fortolker det omtalte album. Rækken af bidragydere tæller bl.a. folk som de tre Tigerspring-bands Choir of Young Believers, I Got You on Tape og Chimes & Bells samt Kim LAS’ eget band, Money Your Love.

Af samtlige fortolkninger rammer Choir of Young Believers plet med en sitrende og sårbar fortolkning af ”Shackles”, hvor inderligheden i Kim LAS’ udtryk får et modspil, der i sammenligningen kaster et nyt og smukt lys over begge. Der er også andre, om end mindre åbenlyse pletskud, f.eks. Chimes & Bells’ inciterende og filmisk sexede version af ”Kranen”, der holder bandets hidtidige standard siden debuten, og naturligvis metafortolkningen fra Money Your Love saluteret med Slowdive-lignende korpassager i en skønt doseret pompøsitet.

Det er nogle af højdepunkterne, og selvom flere af de andre ikke trækker pladen under et acceptabelt bundniveau, kan fortolkningspladen alligevel forekomme én sært overflødig i denne udgivelse. Denne følelse af overflødighed kan dog sagtens tilsidesættes, og måske kan man måske endda bare glæde sig over at få dobbelt så meget musik for samme usle mammon. Lad det blive det sidste.

Kim LAS’ debut nummer to må således kaldes en klar femmer, der nu har fået tilføjet et udråbstegn, der markerer, at hvis man ikke gad tjekke det ud første gang, bør man gøre det nu.

★★★★★☆

Leave a Reply