Nyheder

Kom til festival på Fanø

Islaja i naturen.

Islaja i naturen.Fanø er for de fleste mennesker nok mest en ferieø eller det sted, hvor Johnny Madsen bor, men snart er det også en festivalø. Nogle af de styrende kræfter bag musikbladet Geiger er nemlig gået sammen med de to Fanøboere Jeppe Brixvold (forfatter/musiker) og David Folkman Drost (musiker) for at skabe en festival for musik, der ikke ligger indenfor den almindelige radiolytters radar: Fanø Free Folk Festival.

Festivalen er ment som en årligt tilbagevendende begivenhed og foregår i Sønderho Forsamlingshus 23-25. juli. Der bliver kun solgt 120 billetter til 380 kr. stykket, og halvdelen er ifølge arrangørerne allerede solgt. Til gengæld kan de indviede så få fornøjelsen af at opleve finske Islaja, der udgiver syrefolk på kult-selskabet Fonal, polske Hati, der spiller noget så usædvanligt som trance gong music på hjemmebyggede instrumenter, eller man kan høre engelske Pantaleimon spille pastoral folkemusik.

Om skribenten

Kim Elgaard Andersen

 

Biografi:

En af mine første minder overhovedet er, at jeg sidder i min fars lastbil, der kører rundt på landevejene i Nordjylland, mens min far synger med på "Suspicious Minds" med Elvis for fuldt skrald. Der startede min symbiose med musik vist. Siden blev jeg kontrær teenager, der lyttede til grunge, og dets udgangspunkt i metal og punk blev inspiration til teenage-årenes lydspor. Siden har jeg udforsket alt mulig andet, bl.a. country, jazz, folk, hiphop og electronica, så jeg føler efterhånden, at jeg kan skimte en stor del af den afgrundsdybe rockhistorie. Jeg har tidligere skrevet for Geiger og Soundvenue og er cand.mag. i dansk.

 

Fem favoritalbum:
Bob Dylan: The Freewheelin'
Grails: Black Tar Prophecies
Pere Ubu: New Picnic Time
Nas: Illmatic
Eric Dolphy: Out to Lunch

 

Skriv et svar