Nyheder

Nyt album fra No Age

No Age overtræder maskeforbuddet.

Los Angeles er efterhånden ved at erstatte Brooklyn som center for ny spændende, amerikansk musik. Lige p.t. synes det, som om New York-bydelen er ved at stagnere. Der er ved at komme så meget opmærksomhed på områdets kreative scene, at horder af nye håbefulde bands valfarter dertil for at tage del i den magi, der igennem de sidste par år har skabt den ene mageløse gruppe efter den anden. Men sådan er udviklingen jo desværre. Kraftcentre bliver for etablerede, de fanger bred interesse, og dermed går der inflation i kreativiteten. Desuden stiger huslejen langsomt, og lige pludselig opstår det mondæne.

Lige nu ser det dog ud, som om Los Angeles er et kreativt kraftcenter i rivende udvikling. Allerede for to år siden så man så småt eksempler på dette forhold, da en ny spændende noisepunk-scene bestående af HEALTH, Abe Vigoda og ikke mindst No Age begyndte at markere sig på det musikalske verdenskort. Og lige netop sidstnævnte gruppe er den 27. september klar med albumopfølgeren til deres anmelderroste debutalbum Nouns fra 2008. Albummet får titlen Everything in Between og kommer til at bestå af 13 numre. Om det kommende udspil siger No Age: »Det er ikke meget anderledes end det, vi tidligere har lavet. Men den kreative proces er blevet udviklet endnu mere.« Forneden ses tracklisten.

Everything in Between
1. Life Prowler
2. Glitter
3. Fever Dreaming
4. Depletion
5. Common Heat
6. Skinned
7. Katerpillar
8. Valley Hump Crash
9. Sorts
10. Dusted
11. Positive Amputatio
12. Shred and Transcend
13. Chem Trails

2 kommentarer

  • Weirdo Rippers er en opsamling af singler og tidligere materiale og kan derfor ikke betragtes som et regulært debutalbum.

Leave a Reply