Koncerter

Roskilde ’10: Kandy Kolored Tangerine, 27.06.10, Pavilion Junior

Skrevet af Camilla Grausen

Som kun det tredje band på årets Roskilde Festival gik Kandy Kolored Tangerine på scenen med mørk ørkenrock, mens solen strålede uden for teltet. Når intensiteten var der, var sekstetten meget lovende.

Direkte fra helvedes forgård leverede Kandy Kolored Tangerine mørke lydbilleder.

På Roskilde Festivalens første Pavilion Junior-dag var den københavnske sekstet Kandy Kolored Tangerine tydeligvis glade for at skulle spille deres første Roskilde-koncert. Endda foran en pæn flok sommerklædte, solbrændte Roskilde-gængere på en søndag med perfekt sommervejr. Looket hos forsanger Tom Moriis’ med lysegul T-shirt og kæk, hvid hat samt trommeslageren med sort/orange-stribet bluse, hætte og solbriller, der tilsammen fik ham til at fremstå som en ganske god imitation af en brumbasse, passede godt til vejret, men mindre godt til musikken, der var knap så sommerglad.

Bandet, der har taget navn efter et 60’er-essay af Tom Wolfe, udgav i slutningen af sidste år deres debutalbum The Perfect Swell, der var en ordentlig omgang psykedelisk rock og melodisk støj med inspiration fra Sonic Youth, The Jesus and Mary Chain og Black Rebel Motorcycle Club. Trods linjer om solskin og blå himmel var det et relativt mørkt lydbillede, der omslugte publikum. Men i løbet af settet fik Kandy Kolored Tangerine godt fat og fik skabt en indbydende intensitet med knald på trommerne fra bien, liflig guitarstøj og gode melodier med Moriis’ vokal, der blandedes med sangerinde Sidsel Søholms i bedste Raveonettes-stil.

Kandy Kolored Tangerine gjorde det netop bedst, når de var oppe i tempo og intensitet. Efterhånden blev det dog de langstrakte toner, der dominerede og tog koncerten i en mere stenet retning. I sidste del af den 50 minutter lange optræden mistede de pusten lidt, og afslutningsnummeret i form af singlen “Ready to Go” havde live ikke sin vanlige charme, men blev leveret med nogle dumpe fællessangsforsøg med rigelig »ååhh-åh-åhh«-foldboldsangsfaktor.

Ikke desto mindre efterlades jeg med et opløftende indtryk af Kandy Kolored Tangerine efter deres første Roskilde-koncert. Bandet blev introduceret af konferencieren med den skrækkelige linje »Dreamy desert rock with a shot of heroin.« Der var (heldigvis) ikke meget heroin over det, derimod var det en koncert med et stærkt spillende nyt band, der bestemt kan gå hen og blive værd at holde øre med i fremtiden.

★★★★☆☆

Deltag i debat