Koncerter

Roskilde ’10: Rising, 27.06.10, Pavilion Junior

Brutale skjaldekvad og Roskildes Safety Crew i aktion var nogle af højdepunkterne, da Rising slap flammende metalriff løs.

De tre helte i Rising leverede massiv powerriffing og beskidt sludgefest.

Hvis man har været på Roskilde Festival mere end tre gange, vil jeg gætte på, at sandsynligheden for, at man har ligget ved siden af en lejr, der blæste Iron Maiden 24/7, er 1:3. I virkeligheden måske højere. Og det er vel næppe, fordi Iron Maiden er så skide populære, når festivalgængerne kommer hjem i de rene stuer, men de engelske metalhelte er jo gode at bælle bajere til.

De lejre burde have løsrevet sig fra deres billige dåsebajere og hjemmebyggede boomblasters og have fedtet deres røve op til Rising, der spillede en energisk metalkoncert på Pavilion Junior-scenens første dag. Ikke at vi taler ren Iron Maiden her, men der var ret mange klassiske heavy metal-træk, ja, decideret heltemetal over Risings Danish Metal Award-nominerede tag på genren. Forsanger Henrik Hald råber ordene ud, men har også en snert af sang i stemmen, og det er nok den største forskel fra Iron Maiden og lignende 80’er-heavy. Ellers var der tale om massiv powerriffing og noget beskidt sludgefest. I virkeligheden var det ret bøllerocket, og derfor havde det ikke helt så meget tilfælles med Baroness og Kylesa, som jeg gav udtryk for i min intro til Pavilion Junior-dagene. Der var ikke så meget kompleksitet og lirede ekskursioner, til gengæld var der åbenlyse melodier og massiv energi.

I foråret var bandet på tour i Europa, og det kunne publikum nyde godt af, da bandet virkede utrolig sammenspillede og selvsikre i deres optræden. Rising har tydeligvis allerede en dedikeret fanskare, for inden koncerten blev deres navn råbt trofast igen og igen, og Roskildes Crow Saftety-crew måtte ned i moshpitten og sørge for sikkerheden i øjenhøjde, da først det almægtige riff blev sluppet løs. Et brutalt skjaldekvad fra et fjeld i flammer.

★★★★★☆

Om skribenten

Kim Elgaard Andersen

 

Biografi:

En af mine første minder overhovedet er, at jeg sidder i min fars lastbil, der kører rundt på landevejene i Nordjylland, mens min far synger med på "Suspicious Minds" med Elvis for fuldt skrald. Der startede min symbiose med musik vist. Siden blev jeg kontrær teenager, der lyttede til grunge, og dets udgangspunkt i metal og punk blev inspiration til teenage-årenes lydspor. Siden har jeg udforsket alt mulig andet, bl.a. country, jazz, folk, hiphop og electronica, så jeg føler efterhånden, at jeg kan skimte en stor del af den afgrundsdybe rockhistorie. Jeg har tidligere skrevet for Geiger og Soundvenue og er cand.mag. i dansk.

 

Fem favoritalbum:
Bob Dylan: The Freewheelin'
Grails: Black Tar Prophecies
Pere Ubu: New Picnic Time
Nas: Illmatic
Eric Dolphy: Out to Lunch

 

Skriv et svar

boeger