Koncerter

Roskilde ’10: Sleep Party People, 29.06.10, Pavilion Junior

Skrevet af Signe Palsøe

De festglade mennesker faldt måske ikke ligefrem i søvn, men Sleep Party People formåede alligevel at fremmane den helt rigtige meditative vellyd i deres elektroniske drømmeunivers.

En feststemt kanin. Foto: Cecilie Heering

Jeg må indrømme, at jeg inden Sleep Party Peoples koncert på Pavilion Junior overvejede, om bagmand Brian Batz var oppe imod større kræfter end sig selv. Ganske vist havde han sin fine, selvbetitlede debutplade, som udkom tidligere på året, i ryggen, men ‘drømmelandskaber’ og ’skrøbelige eventyr’, der er den type beskrivelser, som oftest er blevet fæstnet på hans elektroniske musik, er ikke det bedste udgangspunkt, når klokken er 15, og humøret hos koncertgængerne om muligt står endnu højere end solen udenfor.

Jeg vil ikke påstå, at min frygt blev gjort til skamme, men Batz og band havde et imponerende godt tag i den store publikumsskare under langt størstedelen af koncerten. Kaninmaskerne, der er blevet en fast bestanddel af liveopsætningen med band, vuggede med deres lange ører blødt til de elektroniske rytmer og kunne nok leve op til forestillingen om et sælsomt drømmeunivers, ligesom de forvrængede, dvælende vokaler havde en beroligende virkning. Heldigvis har Batz dog så mange heldige melodier og rytmer til sin rådighed, at der sjældent var anledning til at føle sig lullet i søvn – eller værre: at lade de musikalske udskejelser blive reduceret til baggrundsstøj til en hvidvinsbrandert. Nok havde enkelte numre i starten af settet ikke nok pondus til at række helt ud bagerst i teltet, men de fleste toner var akkompagneret af en så pågående rytmesektion, at de fleste publikummer kunne finde sig til rette i en taktfast vuggen.

Mere blev det til ved melodiøse favoritter som “10 Feet Up” eller “I’m Not Human at All”, hvor bandet på bedste vis levede op til sit navn og skabte drømmende danseglæde, men hovedsageligt fremstod koncerten faktisk som det, man kunne have allermest brug for på Roskilde Festival klokken 15: et pusterum af både fin og fængende karakter.

★★★★½☆

Deltag i debat