Koncerter

Roskilde ’10: Susanne Sundfør, 28.06.10, Pavilion Junior

Skrevet af Christian Klauber

Susanne Sundfør fyrede op for røgkanonen fra første sekund, men fik først fyret op under sig selv og publikum midtvejs i koncerten.

Susanne Sundfør i et pludseligt retningsskift. Et af dem leverede hun også til koncerten på Pavilion Junior.

Susanne Sundfør var mandagens første udspark og et populært et af slagsen. Der var i hvert fald næsten tale om et fyldt Pavilion Junior-telt. At dømme efter brølet, da det blev annonceret, at Sundfør var fra Norge, var hovedparten nordmænd, men alligevel…

Trods masser af røg, et udspændt sejl over scenen, et ambitiøst lysshow, cellist og flere percussionister lagde Sundfør stille fra land. Selv sad hun foran klaveret og leverede sit poppede tag på melankolsk singer/songwriter i stil med Joanna Newsom og Marissa Nadler – bare uden de komplekse strukturer, der kendetegner de to kvinder. Og netop fraværet af kompleksitet var, trods brug af basklarinet og xylofon, i begyndelsen så markant, at musikken ikke rigtig gjorde indtryk.

Det ændrede sig midtvejs i koncerten. Der var det, som om backingmusikerne endelig fik lov til at give los. Med ét slag ændrede koncerten sig fra ufarlig klaverpop til meget mere dynamisk, electroinficeret rock, der gav associationer til Muse – bare ikke i samme stadionformat. Sundførs meget rene og meget lidt anstrengte vokal kravlede på smuk vis hen over det pludseligt mere larmende akkompagnement.

Lige så fremmedgjort jeg var indledningsvis, lige så fanget var jeg, da de udsvævende, sfæriske vokalstrukturer blev blandet med støjende udladninger, aggressiv synth og afvekslende rytmisk arbejde i percussionafdelingen. Efter at være blevet aet på kinden lidt for længe i de første 20 minutter blev benene – professionelt og med kirurgisk præcision – fejet væk under mig. Susanne Sundførs præcise retningsskift fik mig til at glemme, hvor meget jeg havde kedet mig indtil da.

★★★½☆☆

Deltag i debat