Plader

Light Pollution: Apparitions

Debuten fra amerikanske Light Pollution byder på ambient-inficeret indiepop og -rock. Kvaliteten er høj, men inspirationskilderne mærkes lidt for tydeligt.

Det tredje nummer på Apparitions hedder ”Drunk Kids” og har trommeintroen fra The Ronettes ”Be My Baby” som optakt. Dette i sig selv er ikke vanvittigt usædvanligt – The Jesus And Mary Chain gjorde det samme på ”Just Like Honey” fra mesterværket Psychocandy fra 1985; det særlige består i, at Light Pollutions lån er meget symptomatisk for pladen. På de fleste af numrene på Apparition er det nemlig tydeligt at mærke, hvilke inspirationskilder der har dannet grobund for pladen.

De nære inspirationskilder mærkes allerede tydeligt fra starten af åbningsnummeret ”Good Feelings”, som emmer af pompøs postpunk og mørk indierock a la Interpol, White Lies og Editors. Nummeret står i forvejen svagt, idet det ikke for alvor formår at få sparket albummet i gang, og at man som lytter koncentrerer sig meget om at finde fællestræk med førnævnte bands. På resten af pladen finder man Animal Collectives analoge synth på introen til ”Good Feelings”, Grizzly Bears lette indiepop på ”Witchcraft” og MGMT-agtige psychpop-vokaler på numre som ”Oh, Ivory” og ”Bad Vibes”.

De mange lån er ikke en ubetinget dårlig kvalitet. Der er trods alt tale om fantastiske kunstnere, som det er svært ikke at lade sig inspirere sig af. ”Deyci, Right On” lyder med sin atmosfæriske drømmepop som soundtracket til en månelanding og er både smuk og hypnotiserende.

Light Pollution bevæger sig på Apparitions gennem flere forskellige genrer og lydbilleder med et vævende, ambient lydtæppe trukket ned over samtlige numre. Apparitions er bygget op efter tydelige spændingskurver, og numrene komplementerer hinanden med henholdsvis stilhed og støj. Oplevelsen af pladen som sammenhængende værk forstyrres dog af genreskiftene undervejs. Numre som den støjpoppede ”Drunk Kids” medvirker f.eks. til, at helhedsoplevelsen af Apparition skifter fra fascinerende til forvirrende og rodet.

Min endelige dom over Apparitions rejser et ældgammelt spørgsmål: Hvad er vigtigst – kvalitet eller originalitet? Og er de to faktorer beslægtede? Jeg kan kun besvare spørgsmålet ved at forholde mig til mit eget forhold til Light Pollutions debutalbum. Apparitions virker anonym i mine ører, idet jeg ikke kan abstrahere fra inspirationskildernes tydelige indflydelse på musikken. Light Pollution har skabt et kludetæppe af en masse fantastiske stykker stof. Men selvom kludetæppet ikke er lige så godt som den ægte vare, er det stadigvæk et udmærket tæppe.

★★★☆☆☆

Deltag i debat