Koncerter

Roskilde ’10: Beach House, 03.07.10, Pavilion

Skrevet af Camilla Grausen

Den amerikanske duo Beach House indledte en lørdag aften, hvor man kunne lade tankerne flyve og føle, at man var om bord på et drømmeskib. Men lidt ekstra til livekoncerten kunne have været godt.

I Roskilde-programmet står der, at Baltimore-duoen Beach House er ved at gå fra at være en lille, velbevaret hemmelighed til at blive en bred publikumsfavorit. Det skriver jeg gerne under på efter bandets koncert lørdag aften på Pavilion-scenen. Her var der sandelig masser af folk, der havde fået nys om ‘hemmeligheden’. Ikke mindst efter januarudgivelsen af det drømmende album Teen Dream og bandets lynhurtigt udsolgte koncert på Loppen i februar.

Victoria Legrand ved keyboardet på Loppen i februar. Foto: Kasper Troels Nørregaard

Nu kunne Victoria Legrand og Alex Scally, beboerne i Strandhuset, nok godt have fyldt Odeon op. Men nu hvor det var Pavilion, og der var så mange mennesker overalt for at høre langsom drømmepop, måtte jeg møve mig frem for at forbedre mit udsyn til glimmer, der funklede i projektørerne fra store firkanter af sølvbeklædt scenepynt. Og så kunne Legrand og Scally omsider skimtes; begge sortklædte, hun ved keyboardet med sit tunge, mørke hår ned over ansigtet, og han ved guitaren. De lidt for fastlåste scenepositioner gjorde det både svært at se bandet lidt længere væk fra scenen, men medvirkede heller ikke til meget sceneliv.

En fornøjelse var det dog at høre Legrands specielle vokal, der både androgynt og melankolsk udgør kernen i Beach Houses drømmepop. Kort inde i sættet kom favoritten hos både undertegnede og åbenbart også hos en god del af publikum: “Norway” fra Teen Dream. Jeg var kun i gang med dagens første øl, men pludselig følte jeg mig alligevel beruset — eller måske som om jeg var til søs; på et vuggende drømmeskib. Midt på festivalpladsen. Det er både bandets klange fra keyboard og guitar samt Legrands vokal, der er med til at give denne bølgende, berusende lyd, der emmer af både håb og melankoli. Det er en unik klang, der henfører én.

Beach House opførte deres sange professionelt, og især Victoria Legrand med sit lange hår og den særlige stemme er ikke uinteressant at betragte, men gør heller ikke en hel koncert. Rusen over i det hele taget at høre Beach Houses tunge drømmeverden live aftog undervejs. Der manglede noget ekstra, ud over glimmer, der falder ned fra loftet. »We hope we can come back to this festival,« sagde Scally til slut til publikum. Victoria og Alex, for min skyld er I mere end velkomne. Helst på Odeon og med lidt mere liv på scenen. For jeres musik er uden tvivl både smuk og berusende.

★★★★☆☆

Deltag i debat