Koncerter

Roskilde ’10: Vampire Weekend, 03.07.10, Arena

Skrevet af Signe Palsøe

Vampire Weekends koncert var lidt af et sukkerchok. Publikum have simpelthen ikke energien til at følge med hele vejen, men bandet var gode til at samle de faldne op og til at få danseglæden til at smitte.

Vampire Weekend lider af panisk angst for orden. Foto: Esther White

Det er let at krumme tæerne en smule over Vampire Weekends forsanger Ezra Koenigs dengsede Polo-look. At han mod koncertens afslutning proklamerede, at koncerten havde været ligesom at miste sin mødom, fordi det havde været godt, men midterstykket havde gjort lidt ondt, gjorde det bestemt ikke sværere. Kunne man se bort fra den noget ækle metafor, var konstateringen nu temmelig spot-on.

Vampire Weekend er et festligt bekendtskab, som leverer afropop-inspireret indiepop a la den, man kunne stifte bekendtskab med ved Dirty Projectors’ koncert aftenen før. Der er dog en betydelig forskel i de to bands’ agenda. Hvor Dirty Projectors i højere grad søger at udfordre publikum, er budskabet hos Vampire Weekend mere ligetil: dans, for helvede! Et sympatisk mål, som bandet et langt stykke hen ad vejen var gode til at få publikum med på.

Som fjedre sprang de fire gæve newyorker-drenge ind i Arenas spotlys til lyden af hiphop-beats, som dog hurtigt – og til publikums store glæde – fortog sig til fordel for singlen “Holiday” fra gruppens andet album, Contra. Der blev hoppet og hujet på livet løs, med et energiniveau som havde et sukkerchok ramt publikum. Temmelig symptomatisk for sukkerchok er dog, at luften hurtigt går af ballonen, og det problem så Vampire Weekend sig heller ikke helt fri for. Lørdagens eftermiddagshede og seks dages fest havde sat sit aftryk på publikum, som efter de første to-tre energiske popperler blev en smule matte i knæene.

Her var bandet gode til at opbygge en spænding på ny ved at insistere på medråb under omkvædet til “A-Punk” fra det selvbetitlede debutalbum eller ved at smide lidt roligere reggaerytmer på bordet med “Cape Cod Kwassa Kwassa”. Sidstnævntes pause fra rækken af knaldperler var præcis, hvad der var tiltrængt, og bandet kunne med fordel have inkorporeret flere lignende indslag i deres festival-set. Lidt ufortjent blev koncerten nemlig præget af sine spredte nedture, hvor der simpelthen var brug for en pause fra tjeppe ‘glad i låget’-rytmer. Heldigvis formåede Vampire Weekend at slutte på toppen med en helhjertet fællesdans, og det var da også indtrykket af en glad og smittende oplevelse, man kunne bringe med sig ud i festivallens tidlige aftentimer.

★★★★☆☆

Leave a Reply