Koncerter

Roskilde ’10: When Saints Go Machine, 01.07.10, Orange

Skrevet af Martin Thimes

Københavnerne knækkede ikke halsen, da de besteg Orange Scene torsdag eftermiddag. De kravlede ubemærket derop og viste, at de har potentialet til at komme igen.

When Saints Go Machine spillede under noget større forhold, end da dette foto blev taget på Train i Århus. Foto: Jakob Jakobsson

Det er ikke altid, Roskilde Festival gør forholdsvis uprøvede danske orkestre en tjeneste, når de smækker dem op foran et godt proppet græstæppe i skyggen af den orange canopy-scene. Men ingen danske bands ved deres fulde fem vil vel nogensinde sige nej til chancen.

When Saints Go Machine tog komplet kompromisløst opgaven på sig. For selvom de havde flottet sig med to korsangerinder, der anonymt, men effektivt understøttede forsanger Nikolaj Manuel Vonsilds luftige vokal, så var koncerten herligt stramt og minimalistisk skruet sammen. Måske til tider lidt for stramt. Publikumskontakten var ikke voldsom, og musikken er ikke entydigt festlig.

Heldigvis hamrede de brede synthflader fra Simon Muschinsky og Silas Moldenhawers no-bullshit-trommespil en solid bund under Vonsilds vokal i den første halvdel af koncerten, der blev afrundet med det voldsomt udadvendte semi-hit “Kids on Vacation”. Men det var i koncertens sidste halvdel, det samlede sig for When Saints Go Machine. Der kom deres særegne blanding af avantgarde-disco af Arthur Russell-skolen, lettilgængelig electropop og klubvibes for alvor til sin ret. Bedst illustreret, da de indledende toner af singlen “Fail Forever” ramte publikum. De besluttede sig for at holde fest til et nummer, der nok har et steady beat, men som i sin grundsubstans er indadvendt, søgende og fængslende. Det lykkedes When Saints Go Machine at holde fast i de tre bestanddele i hele den sidste halvdel af koncerten. En succes for bandet – og godt at Roskilde Festival skubbede dem derop.

★★★★½☆

Deltag i debat