Plader

Counter Body Language & Simon Tejl: Disco Split 01 EP

Skrevet af Jakob Lisbjerg

Denne split-ep mellem to kunstnere slingrer noget i kursen mellem rod og dansabel disco. Det sidste er klart det bedste.

Seneste udspil fra det lille danske selskab Neh-Owh Records er et bevis på, at legesygen i den danske undergrund stadig findes. Det ses på coveret, hvor de to kunstnere leger disco-indianere i bar mave og stramme slacks. Og det høres på ep’en, som består af to originalnumre fra hver af artisterne og yderligere fem remix – et godt format at præsentere ukendt musik i.

Ep’ens musikalske originalmateriale er indiehouse, electro, eller hvor man nu lige lægger genrebarren. Et par gode pejlepunkter er !!! og Dat Politics, når de er mest dansable. Plus en snert mere tilbageskuende disco.

Ep’en åbner dog ikke så dansabelt. Counter Body Languages sang om hjemturen til Alabama, “(I’m Going Home to) Alabama”, lider lidt under, at melodien er for svær at få styr på. Den er simpelthen for avanceret og ucatchy til genren, som ellers præges af ‘noget, man kan danse til’. Og vokalmæssigt halter nummeret også. Den forsøger at være ligefremt erotisk, som f.eks. The Soft Pink Truth og Felix da Housecat har været gode til – men det lykkes ikke helt. Samtidig ledsages den af et kvindeligt kor, som virker lidt vaklende og rent rytmisk kunne have ligget bedre.

”Disco Mecanism” er mindre melodisk og tungere med pumpende, hårde beats, der slår ustadigt, mens en lille, legende keyboardmelodi af og til spilles ind over i en tilsyneladende tilfældig puls. Det er ikke specielt interessant og virker mere som et mellemspil end et egentligt nummer.

Simon Tejl har fat i den lange ende på ep’en med de bedste basgange og et bedre drive end sin medartist. Tejls vokal holder bl.a. mere vand – især i “Heart and Beat” – måske fordi han ikke vover sig ud i de helt store vokalmæssige udfordringer. Og discobasgangen læres let, så skoene uden problemer kan kridtes. En sikker synthguitarfigur på “Heart and Beat” giver det ekstra funktouch, som også !!! og Out Hud med held benytter.

De bedste remix er henholdsvis Teppops og Cavios. Teppop speeder originalen op, så nummeret får et egenudtryk både i tempo og lyd. Remixet ender nærmest med balkan-stemning, hvilket fungerer godt og er originalt fundet på, hvis det ikke er et uhørligt element genbrugt fra originalen. Lamburg Tonys remix af Counter Body Language er mere en smadring end et egentligt remix. Han er for fokuseret på electroens lyde og leger mere for sig selv end for lytterens skyld, lyder det som om.

Cavios remix af ”Heart and Beat” dubstepper og wobbler nummeret ganske effektivt. Enkelte steder minder det om Mr. Oizos ”Flat Beat”, men det er en mindre detalje. Originalvokalen passer rigtig godt ind i et lydbillede, der sagtens kunne gå for at være originalversionen af nummeret. Også her kan og skal der danses.

Disco Split 01 EP er en noget ujævn sag præsenteret i et herligt format. Den skal høres for de små momenter, hvor bas, melodi og rytme går op i en højere enhed. Og så er man nødt til at leve med resten af ep’en, der må betegnes som fyld.

Mikkel Knudsen, der er en af bagmændene bag pladeselskabet Neh-Owh Records, er også tilknyttet Undertoner som skribent.

★★★½☆☆

Deltag i debat