Koncerter

Jónsi, 17.08.10, Store Vega, København

Skrevet af Anna Møller

Jónsi benytter sig i Vega af opbyggelighedens forløsende kraft og leverer en særdeles helstøbt koncertoplevelse.

Fotos: Mathias Laurvig, LiveShot.dk

Jeg har hørt, at Jónsis falsetstemme er så enestående og følelsesfuld, at den kan få voksne mænd til at græde. En enkelt pige ved siden af mig giver da også slip i løbet af koncerten og græder. »Det er bare fordi, det er Island, og det er så smukt«, siger hun til sin veninde, der trøster hende. På trods af, at Jónsi ikke henvender sig (forståeligt) en eneste gang til publikum, er det alligevel, som om han taler til hver enkelt, der er samlet tirsdag i Store Vega.

Agnes Obel har inden da varmet op alene med sit klaver, og især hendes murder ballad ”Riverside” er smukt og stærkt leveret og lægger bunden for en eventyrlig aften, som dele af publikum har taget meget bogstaveligt. Således kredser en lille pige i fuldt pink anime-udstyr (ala showet MEW MEW) inklusiv hat med ører, slikkepind og røde træsko omkring scenen efter Obel er færdig, men hun er bestemt ikke den eneste, der er udklædt. Da Jónsi og ensemble indtager scenen er det som taget ud af det fugleunivers, han har opbygget via solo-cd’en Go (2010) med kostumer fyldt med flagrende bånd og fjer og med en meget effektfuld baggrund, hvor der bliver projiceret forskellige (dyre)billeder og små animationer op i løbet af koncerten.

Jónsi – eller ”ham fra Sigur Rós”, som han hedder i folkemunde – starter med at fortsætte Obels melankolske, intime og nedtonede stemning med bare guitar og xylofon-spiller på scenen, mens bagtæppet oplyses af tegnede skove og fugle. Publikums opmærksomhed rettes mod det, der sker bag Jónsi frem for mod kunstneren selv, men rollen som baggrundsmusik til det visuelle er dog aldrig en hæmsko for islændingene – tværtimod er det med til at fastholde publikums opmærksom gennem hele koncerten. Den stille og langsomme start er måske ikke, hvad de fleste publikummer havde håbet på efter at have gennemlyttet Go, men under ”Grow Till Tall” fra samme album stiger tempoet og publikum vækkes, mens de røde spotlights rettes mod dem. Trommerne sætter ind og forløser den energi, der er blevet opbygget under koncertens begyndelse. I det hele taget benytter Jónsi sig af opbyggelighedens forløsende kraft under hele koncerten. Det gør dels, at de enormt langstrakte falsettoner, det langsomme tempo og hovedpersonens forsvinden fra scenen synes næsten ubærlige til tider og dels, at lydmurens tilsvarende fylde dermed sætter alt opbygget frit.

Kraften kommer især til sin ret under den geniale ”Go Do” og det efterfølgende næsten-hit ”Boy Lilikoi”, som Jónsi på sætlisten havde givet det kreative tilnavn ”Tættere end en fisk arse anal”. Hmmm. Andre fuldtræffere fra sætlisten tæller i øvrigt også ”Nedsænkning Venskebab” (”Sinking Friendships”) og ”Nemlig nyttig nemlig læber oven på en høns” (”Animal Arithmetic”) – sidstnævntes store lyd blev netop modsvaret af en hær af myrer på bagtæppets, der vandrede og vandrede, og således passede det hele jo sammen. Bagtæppets visuelle udfoldning af skitserede myrer, ugler, ulve, skove og fuldmåner var en effektfuld dimension til musikken og gav en fornemmelse af en utrolig gennemkomponeret og helstøbt koncertoplevelse, uden at det virkede forceret.

Til ekstranumrene vendte Jónsi og ensemble tilbage på scenen – iført indianerfjer i bedste høvdingestil. »Så nu bliver der gøglet«, siger nabopigen, der tidligere græd, og mens Jónsi virrer med hovedet ender Vega i en kæmpe lydflade, som publikum har varmet op til gennem den sidste halvanden times tid. Sikken forløsning.

★★★★★☆

3 kommentarer

  • ganske enig med betragtningerne i denne anmeldelse, selvom jeg synes flere af de nye sange virkede lidt for meget som b-sider især når man sætter dem op mod liveversionerne af numrene fra pladen der var blevet peppet lidt op, hvilket var klædeligt.

    Du refererer til setlisten med de mærkelige navne, findes der et billede af den? Jeg så den nemlig godt, og synes der var ret mange sjove titler på (som jeg desværre har glemt)

  • @Jeppe: Jeg giver dig ret i, at det virkelig klædte de nye numre at blive spillet live – de voksede også i min bevidsthed efterfølgende, så de næsten lyder bedre nu. Jeg fik desværre ikke fat i en fysisk sætliste, men fik allernådigst lov til at tage et billede af den med min mobil. Mens jeg forsøger at uploade billeder fra min oldschool-telefon, får du her titlerne. Jeg har ikke grejet, hvad de alle sammen henviser til. Måske du kan hjælpe?

    “Stjerne i skønt vand” (“Stars in still water”), “HengiláJezzinnakedkønt” (“Hengilás”), “Gold nemlig en heks tits”, “Fuld nemlig en oppustet man’s undies” (Kolnidur”), “Tornakøntikønti” (“Tornado”), “Mærkelig nemlig en kontant parachute Stinky”, “Nedsænkning Venskebab” (“Sinking Friendships”), “Gø Dø” (“Go do”), “Tættere end en fisk arse anal” (“Boy Lilikoi”), “Nemlig nyttig nemlig læber oven på en høns” (“Animal Arithmetic”), “Indstille at Klaver behage”, “Nemlig populær nemlig en turd i en frokost boks”.

    Billedet dækker ikke ekstranumrene, hvoraf det sidste imidlertid er “Grow Till Tall”, som jeg har blandet ind i starten af koncerten. Der skulle have stået “Kolnidur”.

    //Anna

Deltag i debat