Plader

Kontrolorgan: Interruption Songs

Skrevet af Mikkel Knudsen

Interruption Songs er ikke en samling sange, men nærmere en tilstand. Giver man bevidstheden lov til at falde ind og ud af musikken uden at lytte for intenst, venter der en god stemningsmættet oplevelse et sted mellem drone og syret folk.

Der er noget religiøs symbolik over Interruption Songs. Fra den utrendy akvarel på coveret til de lange, sumpede sange med tranceskabende, pulserende, orgellignende droner fornemmes en drift mod noget højere. Coveret ligner religiøs kirkekunst fra 70’erne eller mest af alt et hjemmelavet postkort fra en indremissionsk tante. Der er dog noget soltematik, der tyder på, at noget mere hedensk er på spil. På det ene af de mange ark i coveret er solen, eller cirklen, sort. Det virker lettere satanisk.

Interruption Songs er dog mere end blot inciterende droner, der rejser sig imod himlen. Det er også støvede, folkede guitaranslag, diverse diskrete bjælder og bækkener og en hviskende spøgelsesvokal holdt i et monotont leje. Især i starten af “Vulpine Kings” virker det, som om der spyttes spøgelsesagtige trylleformularer ud mod den opstående sol eller måne. De mere rytmiske elementer i musikken er en behagelig tilføjelse til den ellers meget dronede musik. Der er ikke de helt store dynamiske udslag at finde på Interruption Songs. Pladen er mere en beskrivelse af en fastlåst indre tilstand. Man ænser næsten ikke, at det ene nummer afløser det andet: Det fader nænsomt ned i det næste nummer, så lytteren ikke nemt bliver taget ud af den drømmende fornemmelse, musikken fremkalder.

De forskellige numre er temmelig ens, så pladen kunne lige så godt have været mixet sammen til ét langt forløb. Det er næsten en skam med de små pauser, der kan punktere den tranceagtige tilstand. Omvendt er det dog muligt, at en forlængelse af numrene ville have gjort pladen for monoton.

Pladen trækker tematisk på noget af den manende stemning og hedenske symbolik, som neofolk-grupper fra bl.a. World Serpent Distribution har brugt til at distancere sig selv fra verden. Kontrolorgans musik lyder dog knap så frembusende som visse neofolk-artister. Alligevel forekommer titlen Interruption Songs nærmest ironisk, da både coverart og musik virker næsten new age, og musikken virker, i hvert fald til at begynde med, også temmelig blød og indsmigrende. Det skal dog siges, at første gang jeg hørte pladen, forsøgte jeg at rydde op til musikken, og her virkede den rent faktisk ret forstyrrende, så måske er der alligevel en pointe med titlen.

Hvis man hører intenst efter, kan musikken også blive hård at lytte til, fordi især dronerne, der falder op og ned i pitch, begynder at gøre ondt. Jeg foretrækker at falde lidt henkastet ud og ind af musikken, og til det formål fungerer den fint, især hvis man er i den lidt triste eller nostalgiske ende af humørskalaen.

Kontrolorgan alias Johan Heinsen har lavet en fin plade, som jeg tror lever op til hans intentioner. Savner du noget alvorligt, men ikke for anmassende musik til at gå efteråret i møde med, eventuelt sammen med en tung og alvorlig bog, er Interruption Songs ikke noget dårligt valg. Du kan også vælge at overspille pladen til bånd, køre ud til vandet og sætte musikken på, mens solen står op. Den gamle sol kan vel godt tåle at blive hyldet nok en gang, selvom vi har fundet ud af, at den bare er gas, der brænder.

★★★★★☆

Deltag i debat