Nyheder

Ny ep på vej fra Flying Lotus

Wonky-genren synes for tiden at være overalt. Denne nye, spændende, elektroniske afart har med sine søsyge beats og abstrakte lydmalerier taget kreativt over i det nye årti efter dupsteppen.

En af genrens mest originale tænkere, Flying Lotus, udgav i maj måned sit uomtvistelige mesterværk, Cosmogramma, der introducerede en elektronisk egenart, hvis lige ikke er hørt siden Aphex Twins og Boards of Canadas velmagtsdage. Men her blot tre måneder efter har Flying Lotus nu bebudet en ny ep. Titlen er Pattern+Grid World, og den bliver udgivet den 21. september på Warp.

Forneden ses tracklisten, og til højre ses det stærkt psykedeliske cover, som fint komplimenterer den hallucinatoriske musik.

Pattern+Grid World:

01 Clay
02 Kill Your Co-Workers
03 PieFace
04 Time Vampires
05 Jurassic Notion/M Theory
06 Camera Day
07 Physics for Everyone!