Nyheder

The Suburbs indtager førstepladsen på Billboard 200

Arcade Fire arbejder måske på et nyt album...

Det er kun 10 dage siden, at de canadiske sværvægtere, Arcade Fire, udsendte deres tredje album, The Suburbs, og allerede nu er albummet af en enstemmig anmelderskare verden over blevet udråbt til en af årets centrale udgivelser.

Men The Suburbs er ikke blot endnu en nichesensation. I går blev det nemlig bekræftet, at albummet har solgt 156.000 eksemplarer, og dermed har Arcade Fire sensationelt indtaget førstepladsen på den amerikanske albumhitliste, den såkaldte Billboard 200, foran Eminems Recovery.

Sammen med bands som Vampire Weekend, hvis album, Contra, tidligere i år opnåede samme distinktion, og Grizzly Bear har Arcade Fire eftertrykkeligt understreget, at indierocken i disse dage oplever en øget interesse fra musiklyttere, der befinder sig langt væk fra undergrundens lukkede, musikalske kredsløb. Stort tillykke herfra!

Deltag i debat