Plader

Lloyd Cole: Broken Record

Lloyd Cole har faktisk udgivet interessante plader, men i et forsøg på at nærme sig country/folk-genren dør Broken Record allerede inden opløbsstrækningen.

Lloyd Cole har virkelig hentet eliten ind til sit 2010 projekt, han kalder Broken Record. Her er ni kompetente musikere, der enten har været eller stadig er aktive sammen med Lou Reed, Joan As Police Woman, Hem, Crash Test Dummies og Antony and the Johnsons.

Alene det burde være nok til, at der blev skabt magi i studiet, og da Lloyd Cole tidligere har udgivet flere interessante plader, heriblandt hans forrige album, var mine forventninger til Broken Record ganske høje. Desværre skuffer pladen en smule – ja, den er faktisk tæt på at være kedelig.

Der er gået lapsteel og semi-countrypop/rock i universet, og det forvalter Cole ikke specielt interessant. Godt nok er hans tekster stadig appellerende, da han formår at fortælle og beskrive små ting på en interessant måde, men den musikalske indpakning er ikke stærk nok til at holde sammen på produktet. Sympatiske og letbenede sange strømmer ud af højtaleren, og med et lille strejf af strygere, banjo, mandolin og lapsteel emmer Broken Record af ukompliceret dinnermusik.

Pladen skal roses for at være ægte og ærlig. Det holder helt klart sangene i live, men man får desværre ikke følelsen af at være i selskab med noget unikt. Det er for pænt og nydeligt – svigermors drøm i lydform, kunne man fristes til at skrive – og jeg savner i den grad noget, som giver mental massage og formår at flytte tankerne enten helt derud, hvor det kradser og giver gåsehud, eller helt derind, hvor feel good-effekten ikke er til at overse. Så længe Lloyd Cole holder sig på de hvide striber mellem kørebanerne, aner man ikke, om man skal vælge nord eller syd.

“The Flipside” nærmer sig noget inderligt og besnærende, der trykker en smule på det tungsindige, og den mere rockede “If I Were A Song” fungerer også rimelig fint mellem det stille og mere brusende, men det bliver ved små og alt for få mindeværdige indslag på en plade, der ikke kræver det store og næppe ender mellem kransekagetoppene, når musikåret 2010 skal gøres op.

★★½☆☆☆

Deltag i debat