Plader

Pernille Gunvad: Doing Right

Århusiansk popsangerinde er på opfølgeren til debutalbummet garant for genrevirvar og perverse tekster. Fedt? Ikke rigtigt.

Pernille Gunvads debutopfølger ligner debutudspillet fra en nybagt X Factor-vinder. Simpelthen. Og selvom man som bekendt hverken skal skue hunden på hårene eller kaste med sten, når man selv bor i et glashus, var mine forventninger ikke store, da jeg satte Doing Right i anlægget for første gang.

Første linje i åbningsnummeret ”Worthy” lyder: »Stick your tongue down his throat / grab his small ugly boner.« Hold da fast. Stærk udmelding. Over pladens ni skæringer findes der et overraskende stort antal lumre sanglinjer som denne, taget i betragtning at jeg netop har stemplet Gunvad som fredagsunderholdning på DR1.

I løbet af pladens 30 minutter får Gunvad forsøgt sig med lidt af hvert. Genremæssigt finder man både pop, rock, reggae, electropop, folk og country – det er mange forskellige udtryk til blot en halv time, og de lydmæssige kontraster gør albummet til en blandet fornøjelse. Tekstmæssigt er Doing Right mindst lige så usammenhængende. På titelnummeret synger Gunvad: »I might have looked silly from behind / when he took me and my tits were swinging in doggy style.« På det efterfølgende nummer ”Heartbeat” synger hun om dybfølt kærlighed.

Det virker, som om Gunvad har travlt med at vise, hvor mange genrer hun kan beherske, og samtidig ønsker at udleve et forsinket ungdomsoprør ved at skrive ‘frække tekster’. Det er egentlig ærgerligt, for man fornemmer et potentiale på flere af numrene. Førnævnte ”Heartbeat” er et flot stykke pophåndværk båret af Gunvads vokal, og på den elektroniske ”Hands Down” er instrumenteringen så minimal, at hendes stemme for alvor får frit spil. Begge numre understreger det faktum, at den lette popmusik er Gunvads absolutte spidskompetence.

Måske holdt mit førstehåndsindtryk stik. Måske er Gunvad bare en stor stemme med talent for underholdning. På Doing Right formår hun i hvert fald ikke at bevise sit værd inden for sangskrivning.

★½☆☆☆☆

3 kommentarer

  • Jeg har ikke hørt pladen og tror gerne at den ikke er særlig god. Men hvad er der egentlig usammenhængende ved både at synge om sex og dybfølt kærlighed? Er Undertoner så platoniske, at de synes der er et modsætningsforhold i dette?

  • Hun synger om sex, som Peaches gør det: vulgært og overfladisk. Og når hun i det efterfølgende nummer krænger hendes hjerte ud på smukkeste vis, synes jeg, det er utroværdigt. Sammen med de musikalske genreskift, bidrager det til, at albummet forekommer mig forvirrende og rodet.

  • Jeg tror helt sikkert heller ikke det er noget for Rasmus Steffensen, lyt endelig ikke til det. Albummet stritter i mange retninger, både musikalsk og lyrisk og kræver overraskende nok flere gennemlytninger for at undgå misforståede tolkninger. Teksterne kræver desuden en vis rummelighed hos lytteren, f.eks. at man er i stand til at rumme både dybfølt kærlighed (som Heartbeat egentlig ikke handler om) og vulgaritet. Netop de mange lag og spændvidden gør albummet fedt.
    PS. Hands Off (hverken Down eller Up)!

Deltag i debat