Plader

Stars: The Five Ghosts

Skrevet af Jakob Lisbjerg

Stars’ femte album er et skridt i den forkerte retning. Den melankolske og charmerende indiepop, som bandet ellers er kendt for, høres kun sjældent på The Five Ghosts.

Lige siden gennembrudsalbummet Heart har canadiske Stars med store armbevægelser fået hjerte til at rime på smerte. Med melodierne i top og en perfekt sat melankolsk stemning, især ved hjælp af vokalerne fra Torquil Campbell og Amy Millan, var der ikke mange bands, som på samme måde havde succes med en indiepoppet udgave af Broken Social Scene.

The Five Ghosts har færre store armbevægelser end tidligere Stars-materiale. Rent musikalsk er den lette følelse, som indiepoppen besad, til dels blevet erstattet af flere elektroniske elementer og en tyngde, nogle gange vaklende, som ikke klæder Stars. Åbneren ”Dead Hearts” kunne være en himmelåbnende begyndelse på albummet, men efter smukt vokalsamspil mellem Campbell og Millan bevæger nummeret sig ikke videre – det temposkift, som man venter på, kommer aldrig. Et andet eksempel er trommemaskinen i ”We Don’t Want Your Body”, der fumler af sted i en melodi med vers og omkvæd, som absolut ikke harmonerer.

Tekstmæssigt føles Stars også udvandet. Før har bandet ramt plet med sange om bristet kærlighed, jalousi og fordrukken sex. På The Five Ghosts virker de fleste tekster tomme. Helt forfærdelig er teksten til “The Passenger”, som i verset tager togmetaforen ud af en tangent og gentager denne kliché i omkvædet: »Here comes another strange town / Here comes another breakdown / And you can run forever / They’ll catch you now or never.« Et andet eksempel findes i ”We Don’t Want Your Body”, som handler om en fyr, der giver en pige ecstasy for at komme i seng med hende. Lige præcis dét nummer kunne albummet godt have været foruden.

Albummet har dog også numre, der sagtens kan måle sig med Stars’ bedste numre. Højdepunktet er ”How Much More”, en musikalsk medrivende indiepopsang på under tre minutter, der har både den melodi og lethed, som Stars er kendt for. ”Wasted Daylight” falder i samme kategori, mens det langsommere “He Dreams He’s Awake” er mere dystert og med Phil Collins-inspirerede 80’er-trommer ret atypisk for Stars, men det fungerer godt, også i albumhelheden.

Af de fire forrige album er Heart stadig det mest helstøbte og karismatiske, og idet The Five Ghosts også niveaumæssigt ligger under, hvad bandet tidligere har præsteret, kan man måske begynde at tale om en kreativ krise. Begge forsangere har med forskelligt held sideløbende gang i andre musikalske projekter, som måske kan være udvejen for dem, hvis Stars slutter her. Kursen er i hvert fald lagt.

★★★½☆☆

2 kommentarer

  • Det er helt utroligt ærgerligt den deroute, de har taget. Både Heart og Set Yourself on Fire er vidunderlige plader, men man fornemmede allerede, at det gik den forkerte vej på forgængeren In Our Bedroom After the War. Der var deciderede hjerneblødninger på den plade som f.eks. den tåkrummende ‘Personal’. Den manglede retning og gode ideer, og så det er måske forudsigeligt, at det nu går helt galt. De havde sgu nok kun to skud i bøssen, men de ramte så også i hjertekulen. Dem bør man virkelig unde sig selv at høre.

  • ja, Stars er da gået helt i stå….men jeg vil altid huske dem for især Your Ex-Lover is Dead fra Set Yourself on Fire….mageløst smuk og ekstremt rørende sang, som altid hiver gåsehuden frem…

Deltag i debat