Nyheder

Baby Woodrose & Radio Saigon maler psykedelisk på Studenterhuset

Baby Woodrose i et psykedelisk øjeblik i 2007. Foto: Casper Balslev
Skrevet af Christian Klauber

Baby Woodrose i et psykedelisk øjeblik i 2007. Foto: Casper Balslev

Studenterhuset i Købmagergade, København, er blevet renoveret, og som det sig hør og bør, når håndværkere har været på besøg, skal der spilles op til dans, når støvet har lagt sig – gerne flere dage i træk. Efter den officielle åbningsfest 30. oktober går der en lille uge, før de rigtig store kanoner køres i stilling til salut. Det sker 6. november kl. 21, når Baby Woodrose og Radio Saigon lægger lyd til festlighederne.

Begge bands bør på hver sin måde være i topform. Baby Woodrose i ny sammensætning – Lorenzo Woodrose (vokal, guitar), Kåre Joensen (bas), Mads Saaby (guitar) og Hans Beck (trommer) – er p.t. på turné i Tyskland, så de dukker utvivlsomt op med så meget sammentømret psykedelisk liveenergi, at håndværkerne er nødt til at komme dagen efter og pudse murene af en ekstra gang. Radio Saigon var i foråret i studiet for at indspille gruppens debut-ep, hvoraf tre af numrene udkommer 1. november på en 7″-single hos Bad Afro, så også det line-up, bestående af guitaristen Mauricio Santana fra Chile og sangeren/guitaristen Daniel Christensen, må antages at levere deres garagerock og psych med sleben præcision og overbevisning.

Indimellem de to koncerter sørger dj’s fra Club Mau Mau for, at festivitassen holder et behørigt tempo med rock’n’roll, R&B og soul på anlægget. Det koster maksimalt 100 kr. at komme ind, og er du medlem, bliver det fluks en 20’er mindre kostbart.

Info:
Baby Woodrose & Radio Saigon
6. november 2010, kl. 21.00
Billet: 100 kr. (medlemmer 80 kr.).
Intet forsalg.

Om skribenten

Christian Klauber

 

Biografi:

Det var min mor, der grundlagde min interesse for musik. Men det er ad omveje, at jeg er nået dertil, hvor jeg er nu: med hovedet begravet i alternativ & artrock, progressiv metal, country, soul og hiphop. I barndomshjemmet stod den nemlig på klassisk og opera, og "her er et (klassisk) instrument, du gerne vil spille på", så på mange måder besudlede jeg nok den klassiske dannelse ved – som det første album – at investere i tværfløjte-virtuosen James Galway, der spillede uddrag fra forskellige musicals. Siden diverterede jeg publikum i Tivoli som fløjtenist og havde Det Kgl. Musikkonservatorium i kikkertsigtet, men vejen tog et kraftigt, uventet sving, da jeg i et af mine sidste år i Tivoli-Garden begyndte at høre dødsmetal. Siden har jeg fundet den gyldne middelvej og hører nu det meste, men kærligheden ligger klart hos den alternative hiphop, og hvad der ellers måtte befinde sig under den store, alternative rock-paraply (selvom hjertet da stadig kan slå endog meget hurtigt, når jeg hører en opera eller en violinkoncert, eller hvis den klassiske musiks instrumenter indgår i det, jeg lytter til). Jeg er uddannet cand.mag. i dansk og kommunikation og har mit eget firma, der arbejder med sprogrevision og formidling.

 

Fem favoritalbums:
The Clash: London Calling
Dirty Three: Horse Stories
Darc Mind: Bipolar
Company Flow: Funcrusher Plus
Frank Zappa: Hot Rats

Skriv et svar