Nyheder

Eric Copeland tager fra fisketur til Hullet

Undertoners elektroniske efterretningstjeneste kan nu afsløre, at effekterne på forsiden af Black Dice-albummet Load Blown i virkeligheden var en lang række af Eric Copelands yndlingsblink.
Skrevet af Christian Klauber

Undertoners elektroniske efterretningstjeneste kan nu afsløre, at effekterne på forsiden af Black Dice-albummet Load Blown i virkeligheden var en lang række af Eric Copelands yndlingsblink.

Nej, dette er ikke en nyhed, der fortæller, at Eric Copeland fra legendariske Black Dice er røget i brummen. Hullet (det gamle Warehouse9) er stedet, hvor Copeland – efter at have indspillet i København i halvanden måned og være fanget i »kompositionens
ensomme fisketur« – tirsdag 12. oktober løsner sig fra ensomhedens greb, åbner sine imødekommende arme og hælder sine egenartede, aggressive electronicaudladninger ud over folk.

Han er dog ikke den eneste, der betræder Varehuset denne aften. Med fra Den Keltiske Tiger, også kaldet Irland, bringer han Thread Pulls, der med afsæt i no-wave og stortromme hamrer os ud i galaksernes sus. Derudover vil der også være mulighed for at give de snart albumaktuelle artister i Thulebasen og Iceage et lyt.

Praktisk info:
Tirsdag, 12. oktober 2010
Hullet, Staldgade 21 (det gamle Warehouse9)
Dørene åbner kl. 20 – første band kl. 21.
Pris: 60 kr.

Om skribenten

Christian Klauber

 

Biografi:

Det var min mor, der grundlagde min interesse for musik. Men det er ad omveje, at jeg er nået dertil, hvor jeg er nu: med hovedet begravet i alternativ & artrock, progressiv metal, country, soul og hiphop. I barndomshjemmet stod den nemlig på klassisk og opera, og "her er et (klassisk) instrument, du gerne vil spille på", så på mange måder besudlede jeg nok den klassiske dannelse ved – som det første album – at investere i tværfløjte-virtuosen James Galway, der spillede uddrag fra forskellige musicals. Siden diverterede jeg publikum i Tivoli som fløjtenist og havde Det Kgl. Musikkonservatorium i kikkertsigtet, men vejen tog et kraftigt, uventet sving, da jeg i et af mine sidste år i Tivoli-Garden begyndte at høre dødsmetal. Siden har jeg fundet den gyldne middelvej og hører nu det meste, men kærligheden ligger klart hos den alternative hiphop, og hvad der ellers måtte befinde sig under den store, alternative rock-paraply (selvom hjertet da stadig kan slå endog meget hurtigt, når jeg hører en opera eller en violinkoncert, eller hvis den klassiske musiks instrumenter indgår i det, jeg lytter til). Jeg er uddannet cand.mag. i dansk og kommunikation og har mit eget firma, der arbejder med sprogrevision og formidling.

 

Fem favoritalbums:
The Clash: London Calling
Dirty Three: Horse Stories
Darc Mind: Bipolar
Company Flow: Funcrusher Plus
Frank Zappa: Hot Rats

Skriv et svar

boeger