Nyheder

Fredagsvideo: Holy Fuck: “Red Lights” + bonus

Dyr, der opfører sig menneskeligt. Vi elsker det. Små replicas af os selv. Vores måde at føle os som guder på. “Se, de vil være som os. De synes, vi er seje”. Det er nuttet. Indrøm det, du synes det også.

Det er i hvert fald svært at stå for kattene i Holy Fucks video til “Red Lights”. En ting er, at den ene kat kører som en wild cat i en ond biljagt. Noget andet er backingbandet, der groover mere overlegent end noget menneskeligt band. Nummeret er fra Latin, der udkom i foråret. Bandet spiller på Loppen 11. november, angiveligt sammen med Buck 65, hvis man skal tro hans Myspace, men vi har ikke kunnet få det bekræftet andre steder fra.

Og så lige en bonus: For tre uger siden postede jeg en video med vidunderknægten P-Nut, der syv år gammel spiller benhård gangsta, mens han rapper kærlighedssange. Mens han var sej på den søde måde, så er ni-årige Willow Smith decideret hjernemosende. Seriøst, hvor svedig kan man være som ni-årig? Dengang gik jeg stadig kun i joggingtøj og synes det sandfarvede med hjulspor på, som min mor havde syet til mig, var det sejeste. De der tweens er godt nok veludviklede. Nu er lige denne tween så også genetisk destineret til succes, da hun er datter af Will Smith og Jada Pinkett Smith. Hot damn!

Deltag i debat