Koncerter

Nisennenmondai, 21.10.10, Loppen, København

Skrevet af Daniel Niebuhr

De tre japanske piger i Nisennenmondai fik Loppen til at glemme alt om tid, sted og det regnvåde danske oktobervejr i en yderst vellykket tranceforestilling.

Fotos: Daniel Niebuhr

På et eller andet tidspunkt på dette års Roskilde Festival var der en af mine venner, der anbefalede mig at tage ind og se et eller andet krautrockband fra Japan, hvilket jeg, noget skeptisk, endte med at gøre. Da jeg kom ud fra Pavillionscenen den aften, kunne meget få ord beskrive, hvad jeg følte, at jeg lige havde været vidne til. Det var, for mit vedkommende, en af årets bedste optrædener på festivalen.

Skift herefter en varm aften i starten af juli i et tætpakket festivaltelt ud med en regnvåd og småkold oktoberaften på Loppen, der i dagens anledning var næsten lige så tæt pakket. De tre japanske piger i Nisennenmondai indtog scenen med største ydmyghed og begav sig uden videre introduktion ud i et uden tvivl nyt nummer, hvor guitaristen Masako Takada agerede pianist på et mini-keyboard, dog uden at bandet gav slip på den karakteristiske krautrock-lyd. Dog formåede de stadig at lede tankerne mere hen på Kraftwerk end på nogle af de andre sange i deres repertoire.

Herefter fulgte et hurtigt skifte fra keyboard til guitar, før koncerten fortsatte med nummeret “Fan”, der, på trods af dens monotone indledning med metalliske anslag på Takada’s guitar, med tiden udviklede sig til en samlet masse af præcise trommerytmer, simpelt basspil og diverse dissonante guitarsamples, der som en helhed virkede overraskende meditativt for et rocknummer. “Fan” var i dagens anledning desuden blevet skåret ned fra 35 til 15 minutter.

Nummeret “Mirrorball”, der for mit vedkommende er det mest iørefaldende nummer på deres seneste plade, Destination Tokyo, fik for alvor liv i publikum. Og på trods af hvor repetitivt det end måtte have været, så syntes det på ingen måde at påvirke den store gruppe mennesker, som havde indfundet sig på Loppen – nogle af dem var ligefrem begyndt at danse på siddepladserne helt bagerst i lokalet. For der er noget over Nisennenmondai’s musik, der instinktivt får én til at henlede sig i en eller anden form for trance, hvor man hurtigt glemmer alt om alt andet end øjeblikket og den simple, men geniale optræden, som man nu engang er vidne til.

Efter det fjerde nummer, “Itkoyokume”, formåede Takada kun lige at få fremstammet en hurtig og meget ydmyg præsentation af bandet, en tak, for at de måtte spille her i København samt en opfordring til at købe en CD eller T-shirt efter koncerten. Dog så man aldrig skyggen af merchandise, og bedst som man var på vej til garderoben for at forlade Loppen for denne gang, vendte de tre japanske piger tilbage for at give et ekstranummer. Noget som jeg, set i lyset af aftenens kraftpræstation, ikke havde set komme.

Det viste sig at blive titelnummeret fra Destination Tokyo-pladen, hvor inspirationen fra NEU! tydelig kan høres. Det 10 minutter lange krautnummer satte et glimrende punktum for en optræden, der formåede at skære al den overflødige interaktivitet med publikum væk for at kunne fokusere på at levere en kombination af tilpas meget noise, kraut og eksperimentiel musikalsk kunnen – alt sammen udført med kirugisk præcision på desværre “kun” 5 numre. Men selvom Nisennenmondais setliste nu engang er sangfattig, så har det dog ingen betydning, når gennemsnitsvarigheden ligger omkring de 10 minutter pr. trancevækkende nummer.

Og for igen at påpege det med det trancevækkende, så sørgede jeg selvfølgelig for, at Nisennenmondai spillede videre i iPod’en, da jeg forlod Loppen. Dels for at glemme alt om det miserable vejr, der hærger Danmark på denne årstid – men mest for at blive i øjeblikket, der cirkulerede omkring denne sublime koncertoplevelse.

★★★★★☆

Leave a Reply