Plader

Our Broken Garden: Golden Sea

Skrevet af Klaus Thodsen

Our Broken Garden har vakt opsigt såvel herhjemme som i udlandet, og det andet album fra Anna Brønsted & co. fortjener i den grad også opmærksomhed. Dansk melankoli af højeste karat.

Nogle gange møder man noget på sin vej, som man bestemt ikke havde forventet at skulle stifte bekendtskab med. Ofte finder man ikke det uventede mere interessant, end at man smider det fra sig, måske i en venlig kvindes dertil indrettede cykelkurv. Dog sker det, at man møder nye ting, der som en anden arrig nordirsk fodboldspiller sparker benene væk under én. Det er eksempelvis netop sket for mig.

Indrømmet, da jeg lavede lidt research om Our Broken Garden, der for mig var ganske ukendte, var min entusiasme til at overskue. Jeg læste om den “indadvendte, melankolske sadcore”, som tændte gløden af pessimisme. Skepsissen holdt dog ikke længe. Tværtimod var jeg end ikke nået fra mit hjem til den første sidegade, før jeg allerede var langt mere positivt stemt. “The Departure” var nummeret, der fik mig på andre tanker. Det melankolske, afgrundsdystre klaverspil og Anna Brønsteds drømmende vokal giver Golden Sea en fantastisk smuk og inspirerende åbning. Så smuk, at det kan være svært at komme videre til næste nummer; jeg må have hørt “The Departure” seks gange, før jeg hørte andet.

Dysterheden og den dybe melankoli er blandt de gennemgående temaer på en plade, der på bedste vis formår at styre uden om stort set alle typiske faldgruber. Musikalsk er Golden Sea konstant grænsesøgende, uden at det på noget tidspunkt føles for søgt. Samtidig holder den sig lige præcis inden for sine egne begrænsninger, og dette på så fornem vis, at man sidder tilbage med en fornemmelse af, at næsten alle numre lyder optimalt. Den let fremhævede vokal står sørgmodigt og krystalklart i fokus, mens alle rytmiske og instrumentale redskaber konstant ligger lidt tilbagetrukket. Det giver en følelse af, at vokalen har frigjort sig fra musikken og svæver frit over de solide grundrytmer. Gennem hele pladen bliver vokalen og grundrytmerne af trommer og bas bundet fint sammen af klaver, strygere og orgel, der både forener og fuldender lydbilledet. Brønsted følger stort set samme melankolske og sørgmodige opskrift pladen igennem, men formlen fungerer så godt, at man kun sjældent ønsker noget andet end det, man får.

I enkelte tilfælde tenderer Our Broken Garden dog at drive over i snigende ensformighed. Brønsteds svævende og hypnotiserende stemme kommer lidt til kort, når de ellers så betagende underliggende toner bliver trivielle og en smule uinspirerende. Dette gør sig til desværre gældende i pladens korteste nummer, “Seven Wild Horses”, og til dels det efterfølgende ”Share”, der virker som fyld.

Men hvis ret skal være ret, er der grundlæggende ikke meget negativt at sige om Golden Sea. “Seven Wild Horses” står meget alene, og et nummer som “The Departure” er langt mere repræsentativt for albummet. “Garden Grow” er ligeledes værd at nævne. Bygget over den velnok mest simple trommerytme, der findes, og akkompagneret af bløde strygere, klaver og Brønsteds smukke stemme står det ud som det måske allermest enkle og forførende nummer af de 10.

Golden Sea er kort og godt en fremragende plade.

★★★★★☆

2 kommentarer

Deltag i debat