Konkurrencer

Vind Figurines’ nye selvbetitlede album

Vestbjerg er en lille by i Nordjylland, men det er ingen hindring for at opnå store ting i udlandet. Nu har du mulighed for at vinde Figurines’ seneste album.

Tankstationen i Vestbjerg ved Hjørring Landevej. Her er Figurines blevet set købe snolder.

Min mor bor i Vestbjerg. En lille by nord for Aalborg, som primært består af villaveje og adgang til Hammer Bakker – en skov, der var min legeplads, da jeg var knægt. Ifølge Wikipedia er Christian Hjelm fra Figurines en af to kendte personer fra Vestbjerg. Den anden kendte person er Oh No Ono, men det er altså et band og i øvrigt fra nabobyen Vodskov. Desuden vil jeg også mene, at der er flere fra Figurines, der kommer fra Vestbjerg, men lad det nu ligge.

Pointen er, at jeg føler en vis lokalpatriotisme, når jeg ser Figurines blive positivt omtalt i udenlandske medier, selvom jeg selv i privat regi har kritiseret dem en del for at lyde for meget som Modest Mouse. Måske skal jeg som Jeppe Fly-Kristensen overgive mig og give dem en fair chance. Han har nemlig også været skeptisk, men gjort en indsats – modsat mig, hvis fordømmelser er baseret på koncerter fra deres debut-tid. Jeppe har i hvert fald overgivet sig til den nye plade og skriver: »Figurines er et godt helstøbt rockalbum. Sangene er velkomponerede og skarpe. Der er ikke nogen halve løsninger eller overdramatiske eskapader, der ville have været fristende at gøre brug af. Modent er vist et korrekt ord at bruge i den sammenhæng.«

Lige meget om du trænger til at overgive dig eller allerede har gjort det for længe siden, så har du nu chancen for at vinde ét af tre albums, som vi udlodder i denne konkurrence. Det eneste du behøver at gøre, er at svare rigtigt på nedenstående spørgsmål senest den 14. oktober, så er du med i konkurrencen.

Vinderne er fundet…

1 kommentar

  • Fint konkurrence-oplæg. I enjoyed it very much – desværre læser jeg det en dag for sent:I
    Efter at man er kommet op i årene synes jeg, at Figurines er gledet længere og længere ud i musik-periferien og kun kommer frem på de dage, hvor man føler sig ekstra ung og teen-et. Men måske dette tilsyneladende, hvis man kan stole på ovenfor omtalte Jeppe Fly-Kristensen, modne album skal have en chance.

Deltag i debat