Nyheder

Black Dice og Growing vælter Stengade

Sadie forklarer drengene, hvordan man laver drømmekage.

Sadie forklarer drengene, hvordan man laver drømmekage.

Black Dice er et usædvanligt kendskab. På plade er de utilregnelige videnskabsmænd, live leverer de et støjende breakbeat-inferno, hvor publikum har svært ved at orientere sig.

Nu har du mulighed for at opleve dette ved selvsyn, da Escho har udnyttet, at Black Dice kommer til Godspeed You! Black Emperors reunion-festival i England. Med sig har de Growing, der har spillet i landet et par gange, men ikke i deres nye konstellation med nyt medlem Saidi Laska, som godt nok ikke forbedrede deres seneste album, Pumps!. Det kan jo være, at de har fået det til at virke live.

Den støjende herlighed kan opleves lørdag den 27. november på det genopståede Stengade, og det koster 70 kr.

Om skribenten

Kim Elgaard Andersen

 

Biografi:

En af mine første minder overhovedet er, at jeg sidder i min fars lastbil, der kører rundt på landevejene i Nordjylland, mens min far synger med på "Suspicious Minds" med Elvis for fuldt skrald. Der startede min symbiose med musik vist. Siden blev jeg kontrær teenager, der lyttede til grunge, og dets udgangspunkt i metal og punk blev inspiration til teenage-årenes lydspor. Siden har jeg udforsket alt mulig andet, bl.a. country, jazz, folk, hiphop og electronica, så jeg føler efterhånden, at jeg kan skimte en stor del af den afgrundsdybe rockhistorie. Jeg har tidligere skrevet for Geiger og Soundvenue og er cand.mag. i dansk.

 

Fem favoritalbum:
Bob Dylan: The Freewheelin'
Grails: Black Tar Prophecies
Pere Ubu: New Picnic Time
Nas: Illmatic
Eric Dolphy: Out to Lunch

 

Skriv et svar

boeger