Koncerter

Doom, 01.11.10, Store Vega, København

Skrevet af Christian Klauber

MM.. Food? Med eller uden CAPS, men med metal face leverede Doom et velsmagende hiphopmåltid foran et pakket Store Vega-gulv.

Fotos: Rasmus B. S. Hansen, www.terranaut.dk

Zevlove X, MF Doom, Viktor Vaughan, DOOM, King Geedorah. Kært barn har mange navne. Og et ry for at være en noget utilregnelig størrelse. Derfor var det med det for hiphopkoncerter klassiske mix af bange anelser og store forventninger, at Doom indtog Store Vega. Ville han nu komme? Ville han være lige så skarp, som hans mange projekter?

Frygten viste sig ubegrundet. Ledsaget af hærdebrede Big Ben Klingon leverede Doom en fremragende rundtur i sine efterhånden mange album. Fraregnet et par numre var der faktisk tale om en rundtur i primært lidt ældre album, således var der kun et enkelt nummer fra Born Like This. Det var så til gengæld det fremragende ”Gazzilion Ear”.

Derudover var Madvillainy (heldigvis) klart i overtal med forrygende tracks som ”Accordion”, ”Figaro” og ”America’s Most Blunted”, men der var også perler som ”Anti-Matter” fra King Geedorah-albummet Take Me to Your Leader, ”Hoe Cakes” og ”Beef Rap” fra Mm..Food? samt ”Rhymes Like Dimes” og ”Hey!” fra Operation: Doomsday.

Ledsaget af visuals, der viste alt fra cool tegneserie over sublime æstetiske optagelser af Doom i sine klassiske maske-poses til mere kedelig og fjollet hjemmevideo, viste Doom sig fra den bedste side, man turde forvente. Stående i bolsjestribet trøje og med sin klassiske gyldne maske (be)viste Doom, at han har et af hiphopbranchens mest unikke og særegne flow. Det er ikke altid lige let at dechifrere rablerierne, men lykkes det, er der sproglige guldkorn at hente.

Desværre spillede lyden en obstruktiv rolle i at indfange detaljerne. Når Doom nu engang rapper over beatet med samme ynde som en lastbil, der rasler ud ad en landevej, hvilket gør det svært at høre, hvad han rapper — og i øvrigt normalt har et ekstremt velpoleret og detaljerig produktion — kunne det være en idé at justere på bassen, så den ikke fremstår som en magtsyg despot, der totalt dominerer lydbilledet.

Det ændrer dog ikke på, at Doom leverede varen på Store Vega. Det var ikke altid, så taget var ved at falde ned, men når de store hits ramte Vega, eksempelvis det helt forrygende ”Benxi Box” fra The Mouse and the Mask, hoppede folk i takt på beatet. Der var rigeligt med hiphop til det sultne folk, og Dooms autografskriveri under sidste nummer — mens han leverede Madvillanys ”Rhinestone Cowboy” — understregede koncertens tilbagelænede overskud.

★★★★☆☆

Om skribenten

Christian Klauber

 

Biografi:

Det var min mor, der grundlagde min interesse for musik. Men det er ad omveje, at jeg er nået dertil, hvor jeg er nu: med hovedet begravet i alternativ & artrock, progressiv metal, country, soul og hiphop. I barndomshjemmet stod den nemlig på klassisk og opera, og "her er et (klassisk) instrument, du gerne vil spille på", så på mange måder besudlede jeg nok den klassiske dannelse ved – som det første album – at investere i tværfløjte-virtuosen James Galway, der spillede uddrag fra forskellige musicals. Siden diverterede jeg publikum i Tivoli som fløjtenist og havde Det Kgl. Musikkonservatorium i kikkertsigtet, men vejen tog et kraftigt, uventet sving, da jeg i et af mine sidste år i Tivoli-Garden begyndte at høre dødsmetal. Siden har jeg fundet den gyldne middelvej og hører nu det meste, men kærligheden ligger klart hos den alternative hiphop, og hvad der ellers måtte befinde sig under den store, alternative rock-paraply (selvom hjertet da stadig kan slå endog meget hurtigt, når jeg hører en opera eller en violinkoncert, eller hvis den klassiske musiks instrumenter indgår i det, jeg lytter til). Jeg er uddannet cand.mag. i dansk og kommunikation og har mit eget firma, der arbejder med sprogrevision og formidling.

 

Fem favoritalbums:
The Clash: London Calling
Dirty Three: Horse Stories
Darc Mind: Bipolar
Company Flow: Funcrusher Plus
Frank Zappa: Hot Rats

Skriv et svar

boeger