Nyheder

Lambchop spiller i koncerthuset

Skrevet af Jeppe Jørgensen

Lambchop spiller i koncerthuset på lørdag, og Kurt Wagner har haft travlt; han udgiver nemlig et album med sit sideprojekt kaldet ‘Kort’.

"A horse walks in to a bar..." virker det nærmest, som om han siger. Kurt Wagner og Cortney Tidwell genfortolker gamle countrysange under navnet Kort.

Er man evigt hungrende efter mere Lambchop, så skulle der i denne uge være fin mulighed for at få stillet sulten. Lampchop spiller nemlig på lørdag i koncerthusets studie 2, og der skulle være enkelte billetter tilbage i nuværende øjeblik.

Samtidig har forsangeren Kurt Wagner lavet et sideprojekt og indspillet albummet Invariable Heartache med singer-songwriter Cortney Tidwell under navnet ‘Kort’. Albummet, som lige er udkommet, indeholder forskellige country-covernumre, enkelte med oprindelse i det forjættede Nashville, hvor begge kunstnere stammer fra. Det skulle dog ikke forhindre Kurt Wagner i at være med, når Lambchop optræder i koncerthuset på lørdag.

Deltag i debat