Nyheder

Ny video(bid) fra Aphex Twin

Skrevet af Jeppe Jørgensen

Forside fra "Richard D. James Album" (1996)

Der er i dag netop udkommet en ny lille snas af en video fra  IDM-pioneren Aphex Twin (AFX), om hvem det rygtes, at han snart udgiver et nyt album.

Der har længe været et kreativt tomrum omkring den mystiske herre, der ellers turnerede flittigt sommeren igennem. Pladeselskabet Warp har uploadet nogle videoer, der viser AFX i meditativ koncentration bag mixerpulten, samtidigt filmes publikum, og på storskærmen lægger en maskine hurtigt en maske med AFX’s ikoniske djævlesmil på udvalgte publikummer. Hvordan det ser ud, kan du se herunder, og der er flere videoer her.

Der er ikke tale om nogen grundlæggende ændring i musikken, men mere en videre undersøgelse af AFX’s unikke lydunivers med de små uhyggelige detaljer, som i 90’erne gav ham kultstatus.

3 kommentarer

  • Det er korrekt at musikken er lavet af dgoHn. Videoen er sammensat af forskellige effekter, hvoraf nogle er brugt i live-sammenhæng af AFX.
    Der er altså sået tvivl om, hvor meget manden selv er inde over.

    Jeg vil lige præcisere,at det jeg har skrevet omkring AFX’s musikalske indhold (tredje afsnit), henviser til koncertoptagelserne uploadet af Warp, altså ikke til videoen.

    Et nyt twist er, at Warp i dag selv har uploadet videoen, men så vidt jeg kan forstå uden lyd.

    På en eller anden måde er det klassisk AFX – man kan aldrig rigtig regne med ægtheden.

Deltag i debat