Plader

Small Things on Sundays: 4 AM // More

Skrevet af Signe Palsøe

Lyden af postapokalyptisk stilstand er altoverskyggende på Small Things on Sundays’ dystre ambientplader. Det er veludført og overraskende detaljerigt, men duoen kunne med fordel give plads til mere struktur for at fremhæve musikkens aktiver.

Small Things on Sundays kan ikke lide dig. Det skal du ikke tage dig for nær. Lytter man til den københavnske duos to plader 4 AM og More, der for nylig blev udgivet samlet, får man indtryk af, at der i det hele taget ikke er noget, som er værd at kunne lide i denne verden. Hvis man da overhovedet kan tale om, at Small Things on Sundays’ ambient søger at afbilde landskaber af denne verden.

Måske er fjendtlighed et misvisende begreb at bruge i forbindelse med 4 AM og More, for sådan et adjektiv peger trods alt på, at der eksisterer en art menneskelig bevidsthed i universet bag pladerne. Det synes ikke at være tilfældet. Nærmere lader Claus Poulsen og Henrik Bagner lytteren fortabes i et postapokalyptisk, goldt landskab, der i sin stagnation ville være den perfekte kulisse til en film om forfald og undergang. 4 AM og More kunne være field recordings fra Saurons tårn eller fra det uendelige kraftværk, hvori Keanu Reeves vågner op fra sin Matrix-søvn.

Pladerne er faktisk ikke baseret på field recordings, og det kan umiddelbart overraske, når man lytter til lydbilledernes forskellige elementer. Vindens susen virker allestedsnærværende, ligesom også knitrende ild, vanddryp, rungen gennem klippeskakter og andre lyde frembragt af den uorganiske natur skiftevis synes at gøre indtog, selvom alle musikkens bestanddele dybest set er fuldstændig udechifrerbare. Det forstår man, når man læser, at Poulsen og Bagner udelukkende har arbejdet med vinyler spillet ved meget lav hastighed og guitar spillet med en violinbue på de to udgivelser. Glitch kan på den måde udvikle sig til monumentale mure af noise, og et enkelt, loopet strøg på guitarstrengene bliver en klagende drone, der skaber et fast holdepunkt i de ugæstfri omgivelser.

Det er en imponerende helstøbt verden, duoen bygger op med deres mange, rungende lag, og giver man udgivelserne den fornødne plads, er der efterhånden overraskende mange detaljer, som gør sig til og vidner om, at Poulsen og Bagner har sans for at opstøve interessante lyde og tildele dem det rette rum i en umiddelbart monoton lydkollage.

Hvad enten man anskuer 4 AM og More som et samlet hele eller som to separate udgivelser, opstår dog tanken om, at duoen med fordel kunne have kondenseret deres materiale til at vare mindre end henholdsvis 62 og 46 minutter og på den måde have formidlet deres univers endnu stærkere. Intet havde været usagt på to gange en god halv time, og det havde været nemmere af opretholde interessen ved en række stemningsbilleder, der sjældent kommer til lytteren af sig selv.

“Pioneers” fra More skiller sig i den henseende ud ved som det eneste nummer at indeholde noget, der minder om en rytmisk rygrad, en serie ustabile, men dog melodiske guitarakkorder og efterhånden en gentaget, elektronisk ringlen, og flere af den slags numre havde utvivlsomt gjorde det nemmere at kapere så store doser af Small Things on Sundays’ ekstremt fremmedgørende og mørke ambient. Den slags variationer over en mere håndgribelig struktur ville kun fremhæve den detaljerigdom, som projektet allerede udmærker sig ved.

★★★★☆☆

Om skribenten

Signe Palsøe

Biografi:Med Depeche Mode som barndomshjemmets lydtapet var der ikke langt til min første store kærlighed, der dukkede op, da jeg var 12. Pet Shop Boys blev voldspillet ved enhver given lejlighed og blev en øjenåbner for et større musikalsk univers. Dengang var det især mere sfæriske genrer som indie-/electronica, dreampop, støjrock og shoegazer, der fik spilletid og blev min indgangsvinkel til musikhistorien. I dag hører jeg det meste, selvom jeg nok aldrig kommer til at skrinlægge en yndlingsaversion mod punkens mest letbenede undergenrer og heller ikke lytter til ret meget metal. For øjeblikket er det især ambient, electronica og dubstep, der får spilletid, selvom også hiphop på det seneste er begyndt at fylde mere i pladesamlingen.

Skriv et svar

boeger